Adm. Direktør Lars Sandahl Sørensen citerede Elvis Presley klassikeren "A little less conversation" i sin tale ved DI Topmødet 2021.

28.09.21 DIB Nyheder

Sandahl opfordrer: Lad os få lidt mere action

Danmark er mulighedernes land, men vi skal forstå at udnytte, at vi er det. Derfor er tiden nu til lidt mindre snak og lidt mere action, sagde adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i sin tale ved DI Topmødet 2021. Med tydelig retning til statsminister Mette Frederiksen og resten af Folketingets medlemmer.

”Hold da op hvor har jeg glædet mig til at komme på arbejde i dag. Det vi skal kigge på, og som jeg har kørende på min højttaler som baggrundsmusik hele tiden er Elvis klassikeren ”a little less conversation – a little more action.”

Sådan sagde adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i sin indgangstale på DI Topmødet 2021 med tydelig adresse til statsminister Mette Frederiksen, oppositionsleder Jakob Ellemann-Jensen (V) og finansminister Nicolai Wammen.

Han påpegede, at Danmark som nation står stærkere efter corona-pandemien end mange andre lande, og at vi skal formå at udnytte det.

- Vi står midt i et buldrende opsving, og det har aldrig været mere sandt, at når danske virksomheder vinder, så vinder hele Danmark. Men faktum er, at vi mangle hænder. Varme, kløgtige, arbejdsomme hænder. Siden juni er antallet af virksomheder, der har rekrutteret forgæves, steget fra 18.000 til 32.000. Og det er sådan, at væksten går derhen, hvor der er hænder til at skabe den. Derfor er det en negativ spiral, som vi skal have løst, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Alle danskere skal være rigere i 2030

Stik ikke hovedet i busken

Og løsningen er ifølge direktøren ikke at stikke hovedet i busken for ikke at se de reelle problemer.

- Danmark har stærke innovative virksomheder, som hele verden kigger til. Men det er også en tumultarisk, hård og uforudsigelig verden. Vi er et lille land, og derfor er det vigtigt, at vi formår at stå sammen og komme med løsninger, som verden efterspørger. Iikke mindst på grøn omstilling, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Det samarbejde sker især, når det private og den offentlige sektor har modet til at tænke nyt og gå forrest.

- Det, vi ønsker os fra virksomhedernes side er, at vi kan være en del af løsningen og ikke problemet. Vi skal efterlade vores børn en verden, der er bedre end den, vi overtog, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Men det kan kun lykkes, hvis der er de medarbejdere, der kan skabe løsninger, vækste og velstand.

- Vi er mulighedernes land, og det skal vi forstå at udnytte. Vi skal turde tænke nyt, indfri muligheder for individet. Danmark kan og skal mere. Så lad og handle. A little bit more action.

Please.

Læs også: Nye medlemmer i Dansk Industris centrale udvalg

Se med på DI Topmødet 2021

Hele Danmark kan se med, når vi livestreamer DI Topmødet 2021 den 28. september fra klokken 15:00. Oplev Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Kasper Hjulmand og mange flere.

Tilmeld dig DI Topmødet 2021

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold