Over 60 procent af landets skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger har dårlig isolering, utætte vinduer og et højt varmeforbrug. Samtidig opvarmes hver fjerde kommunale bygning med et gasfyr.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. 

Bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug, og hovedparten af energien bruges til opvarmning. Derudover bruger en bygning med energimærke G cirka 20 gange mere energi end en tilsvarende med energimærke A.

- Det er for kommunerne, som for alle andre med naturgas, en hasteopgave at få skiftet naturgassen ud med fjernvarme, varmepumpe eller anden varmekilde. Når kommunerne alligevel er i gang med den opgave, er det oplagt i samme ombæring at skifte vinduer, isolere og hvad der ellers skal til for, at bygningen udnytter energien bedst muligt, siger branchedirektør Anders Stouge, DI Byggeri.

Danmark står midt i en energikrise, og har samtidig et mål om, at skære 70 procent af Danmarks CO2-udledning frem mod 2030. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne har tusindvis af bygninger, der ikke kan holde på varmen.

- Kommunerne er ligesom alle andre pressede af høje energipriser, og der er store besparelser at hente både på den korte og lange bane ved at energirenovere bygningerne. Den billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger, og derfor skal vi minimere varmeforbruget mest muligt, siger Anders Stouge.

Læs også: Danfoss-chef: Vi har hørt nok skåltaler

Lav energimærkning

696 kommunale bygninger i København og 751 i Aarhus har energimærke D til G. Det svarer til, at henholdsvis 67 og 74 procent af de to kommuners bygninger har et højt energiforbrug.

I hele Danmark har 17.969 kommunalt ejede energimærkede bygninger energimærke D til G. Det svarer til 64 procent. Hertil kommer at knap hver fjerde kommunale bygning opvarmes med gas. Det er i alt cirka 7.000 kommunale bygninger.

I Midt- og Vestjylland er det cirka halvdelen af alle kommunalt ejede bygninger, der har energimærke D til G, mens det på Bornholm og i hovedstadskommunerne er henholdsvis 82 og 71 procent.

Bunden opgave for ny regering

- Ligesom der er et krav om en årlig energirenoveringsrate på minimum tre procent af de statslige bygninger, bør der være et tilsvarende krav om en renoveringsrate på minimum tre procent i den kommunale bygningsmasse, sådan som det anbefales i det kommende energieffektivitetsdirektiv, siger Anders Stouge.

DI mener, det bør være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at tage stilling til efter valget. Der er simpelthen alt for mange skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger, der fyrer for gråspurvene.

Læs også: 3 partier: Vi mangler klare mål for energibesparelser