Ørsteds aftale sikrer den helt afgørende forsyningssikkerhed med gas til virksomheder herhjemme, men også i nabolandene. Den usikkerhed, der har været hos de gasforbrugende virksomheder om at truende afbrydelse af gassen, er afværget med Ørsteds aftale, siger Troels Ranis

27.10.22 DIB Nyheder

DI: Ørsteds gasaftale er en fantastisk nyhed for erhvervslivet

Ørsted og Equinor har netop indgået en aftale om levering af norsk gas til Danmark via Baltic Pipe. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2023 til 1. april 2024.

Ørsted og Equinor har netop indgået en aftale om levering af norsk gas til Danmark via Baltic Pipe. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2023 til 1. april 2024, og den samlede mængde gas for perioden vil være ca. 8 TWh, svarende til cirka en fjerdedel af det forventede samlede danske gasforbrug. Det skriver Ørsted i en pressemeddelse. 

I Dansk Industri (DI) modtages nyheden meget positivt. 

- Fantastisk nyhed på et tidspunkt, hvor hele Europa er på vej ind i vintermørket og hvor mange borgere kommer til at fryse og virksomheder risikerer at måtte skrue ned eller lukke. Forsyningssikkerheden er alfa og omega her. Virksomhederne har hårdt brug for energien til at holde produktionen i gang og bevare arbejdspladserne, siger branchedirektør Troels Ranis, DI.

Han påpeger, at de danske gaslagre heldigvis er fyldt, hvilket giver stor sikkerhed længere fremme.

- Vi skal i den forbindelse glæde os over at vi har fået Baltic Pipe i gang, som sikrer distributionen af gassen, siger Troels Ranis og tilføjer: 

- Ørsteds aftale sikrer den helt afgørende forsyningssikkerhed med gas til virksomheder herhjemme, men også i nabolandene. Den usikkerhed, der har været hos de gasforbrugende virksomheder om at truende afbrydelse af gassen, er afværget med Ørsteds aftale, siger Troels Ranis

 

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold