Foto: Colourbox
20.12.23 DIB Nyheder

Europas elbilsalg på vej mod endnu et rekordår

Bilsalget i Europa steg med 6,7 pct i november - og mens efterspørgslen på dieselbiler er faldende, er elbilerne på vej mod endnu et rekordår.

EU-markedet for personbiler steg i november 2023 med 6,7 pct. i forhold til november 2022. Med november-tallene på plads tegner 2023 sig til at blive et markant bedre bilår end 2022, da hele bilsalget fra januar til november 2023 er vokset med 15,7 pct. Det viser netop udgivne data fra ACEA, brancheorganisationen for de europæiske bilproducenter. 

 

- Forsyningsproblemer som følge af corona-krisen og krigen i Ukraine påvirkede kraftigt bilsalget i Europa i både 2021 og 2022. Men bilsalget rundt omkring i Europa er i markant bedring, og vi har kun oplevet fremgang i 2023,  siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør for DI Bilbranchen i Dansk Industri.

 

Læs også: Virksomhederne har krav på erstatning, hvis Danmark igen lukkes ned

 

Elbilerne fortsætter deres rekordfremgang

Sidste år var et rekordår for elbilerne både i Danmark og i Europa. Samlet udgjorde elbilerne 12 pct. af salget i EU, men nye rekorder kan sagtens falde i 2023. 11 måneder inde i 2023 viser tallene, at elbilernes andel af salget nu udgør lidt mere end 14 procent.   

 

- Det er meget positivt at se, at elbilerne stadig fylder mere og mere i de europæiske salgstal. Hvor det indtil nu har været de nordeuropæiske lande, der har trukket væksten, begynder vi nu også at se et spirende salg af elbiler i det øvrige Europa. Alt tyder på, 2023 bliver endnu et rekordår for salget af elbiler i Europa, siger Thomas Møller Sørensen.


Læs også: Nu bliver det dyrere at køre på benzin og diesel

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Thomas Møller Sørensen

Thomas Møller Sørensen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3383
  • Mobil +45 2684 3014
  • E-mail tms@di.dk

Relateret indhold