Valgkampe handler mere om, hvordan vi som samfund bruger penge, end hvordan vi tjener dem. Sådan har det været i årtier – og sådan er det også i denne valgkamp.

Man kan mene, at alle da bør kunne forstå, at man skal tjene penge for at kunne bruge penge. Naturligvis, men det er langt mere kompliceret for politikerne at forklare, hvordan de præcis vil sikre, at danske virksomheder kommer til at bidrage mere til samfundskagen. Kan man for eksempel være sikker på, at en sænkning af selskabsskatten gør samfundskagen større? Eller øger den blot formuerne for de rigeste?

Det modsatte gør sig gældende på sundhedsområdet, hvor vælgerne lettere kan koble et forslag om 1.000 flere sygeplejersker til en forbedring af velfærden. Eller på klimaområdet, hvor det er let for vælgerne at koble et forslag om en havvindmøllepark til en mere klimavenlig energiproduktion.

Der skal være et problem at løse

Politikere er drevet af at en grundlæggende tro på at skabe positive forandringer for samfundet. De orienterer sig derfor efter problemer, som de kan hjælpe med at løse.

Ofte er virksomheder dygtige til at bringe nye løsninger på banen. Konkrete forslag til, hvad politikerne kan ændre. Det sådan set en god ting at være konstruktiv og løsningsorienteret. Men løsningerne skal kobles til et konkret problem. Lykkes det, er der langt større sandsynlighed for, at det får politisk opmærksomhed. Det er derfor mindst lige så vigtigt at synliggøre problemer som at fortælle om konkrete løsninger.

Heri ligger måske svaret på, hvorfor erhvervslivets rammevilkår fylder så relativt lidt i valgkampe. Politikere orienterer sig (også) i denne valgkamp mod problemer, som enten har været italesat længe eller er så store, at de er svære at komme uden om.

At sygehusene mangler sygeplejersker, er et problem, vi har kendt til i årevis. At klimakrisen skal løses, er en erkendelse, der de seneste år har spredt sig til hele det politiske spektrum. Samtidig er den aktuelle energikrise med stigende inflation til følge et problem som ganske enkelt er så stort, at det helt naturligt kalder på politikkernes opmærksomhed.

Læs også: 4 gode råd til indflydelse og lydhørhed i valgkampen

Problemer skal synliggøres mellem valgkampe

Hvis erhvervslivets rammevilkår skal have fokus i en valgkamp, kræver det, at der forud for valgkampen har været fokus på de problemer, som erhvervslivet møder. Problemer, som står i vejen for, at erhvervslivet i endnu højere grad kan bidrage til at gøre samfundskagen større.

Balancen i forhold til at klynke er hårfin. Det nytter ikke noget at pege på små problemer, som kun interesserer erhvervslivet. De problemer, som adresseres, skal være tæt forbundet til, hvad der gavner det danske samfund og den – sagt lidt med en floskel – ”helt almindelige dansker’.

Samtidig skal erhvervslivets kommunikation af problemer gøres så konkrete som muligt. Abstrakte problemer som skatteforhold og konkurrencekraft skal oversættes til konkrete eksempler, der gør det muligt for politikerne at forklare udfordringerne for danskerne.

Et godt eksempel er virksomhedernes mangel på arbejdskraft, som kan bremse væksten i dansk erhvervsliv i mange år frem. Alene for at komme i mål med den grønne omstilling, bliver der ifølge tal fra COWI, behov for 29.000 flere hænder frem mod 2030. Alligevel er det de 1.000 sygeplejersker, vi taler om.

Det skyldes blandt andet at diskussionen om mangel på arbejdskraft alt for ofte handler om løsningen. Er der egentlig en grundlæggende fælles erkendelse på tværs af politiske skel af det problem, som skal løses? Er der en grundlæggende forståelse for, at mangel på arbejdskraft er en kritisk udfordring for udviklingen i vores virksomheder og dermed vores samfund? Kan danskerne mærke det i hverdagen?

Hvis den sag for alvor skal fylde i en valgkamp, er det helt afgørende, at fokus flyttes væk fra løsningen – sænk beløbsgrænsen og giv adgang til udenlandsk arbejdskraft – til at synliggøre de konkrete problemer, som de danske virksomheder rammes af, når de må sige nej til ordre på grund af mangel på hænder.

Se også: DI's partilederdebat: Sådan vil Folketinget skaffe arbejdskraft

Tre konkrete råd til at synliggøre et problem

Hvis erhvervsvilkår skal have større fokus i en valgkamp, er det helt afgørende, at der erhvervslivets problemer synliggøres. Hvordan gør man det uden at fremstå som om, at man klynker? Her er tre råd:

1: Følelser slår fakta

Et problem kan synliggøres med tal og analyser, men ofte er det den personlige historie, der sætter sig fast. Det kan derfor være mere effektivt at tale til hjertet end hovedet, når der skal sættes fokus på et problem. Især i en valgkamp, hvor der ikke meget tid til fordybelse i større analyser.

2: Cases, cases, cases

Hvis et problem kan fortælles via konkrete case-eksempler, bliver det lettere for journalister at gribe emnet og lave en historie – og så øger det som regel interessen for at en eller flere politikere engagerer sig i sagen.

3: Sæt scenen

Hvis du gerne vil have fokus på et problem, kan det være en god idé at invitere politikerne på besøg for at opleve problemerne på egen krop. Virksomhedsbesøg eller i lidt større skala en valgdebat er muligheder du som virksomhed har under valgkampen, hvor du kan sætte scenen.

Læs også: Sandahl og Jensen i fælles opråb: Grøn omstilling kræver tusindvis af faglærte