Netop offentliggjorte tal fra DST viser, at forskningsaktiviteten i Danmark er faldet fra 2,96 pct. af BNP i 2020 til 2,93 pct. BNP i 2021. Samtidig viser tallene, at Danmark ikke har levet op til Barcelona-målsætningen om at investere mindst 3 pct. af BNP i forskning siden 2016.

- Det er en virkelig skidt nyhed for Danmark. Der er forsket for omkring 0,5 mia. kr. mindre i 2021 end i 2020. Mindre forskning betyder fx færre grønne løsninger, som vil betyde, at vi får sværere ved at opnå klimamålene i 2030 og 2050, og vi vil tabe eksport og arbejdspladser på længere sigt, siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri.

Ser man mere ned i tallene fremgår det, at de private forskningsinvesteringer er faldet ret markant fra 1,82 pct. af BNP i 2020 til 1,75 i 2021, hvilket ikke er set lavere siden 2006.

- Vi er nødt til at få stimuleret forskningen ude i virksomhederne. Derfor er det positivt, at den nye regering vil have et permanent F&U-fradrag på 130 pct., men det haster med at få det på plads, så det får effekt allerede fra 1. januar 2023. Ligesom vi gerne ser loftet over den maksimale fradragsværdi fjernet, siger Mikkel Haarder.

I andre EU lande er tendensen en anden. I 2015 var Danmark det EU-land, der investerede næstmest i forskning kun overgået af Sverige. I 2021 er Danmark faldet tilbage til en sjetteplads. Det er blandt andet vores tætte naboer i Tyskland og Finland, der har overhalet os.

- Der tegner sig et dystert billede, når vi kigger på vores nabolande. Deres forskningsinvesteringer – både private og offentlige – har gennem en årrække været stigende, mens de danske investeringer har været faldende. Flere af landene omkring os har endda endnu mere ambitiøse mål end Danmark. Jeg frygter, at vi bliver sat af, hvis der ikke sker noget omgående, siger Mikkel Haarder.