13.12.22 DIB Nyheder

Digitalisering: Brug for højere prioritering

En ny regering bliver nødt til at prioritere den digitale dagsorden, og ikke mindst sikre at der er tilstrækkeligt med it-specialister til rådighed.

Krig, pandemier og klimakatastrofer. Udfordringerne står i kø, og der er nok at bekymre sig om. Der skal nytænkning og modige beslutninger til, hvis vi skal tackle de problemer, som Danmark og resten af verden står over for. Og det er positivt, at de nyvalgte politikere prøver at gå nye veje for at løse de mange udfordringer.

Vi er rigtig gode til digitalisering i Danmark. Og det er godt, for fremtiden tilhører de virksomheder og lande, som tager digitaliseringen til sig og skaber nye teknologiske løsninger, der kan løse vores udfordringer og skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor kan man undre sig over, at den netop overståede valgkamp var fuldstændig blottet for en diskussion om ny teknologi, og hvad vi skal og kan bruge den til.

Hvis vi f.eks. skal reducere CO2-­udslippet med 70 procent i 2030, kommer vi ikke uden om ny teknologi. Det samme gælder de andre store samfundsudfordringer, eksempelvis mangel på arbejdskraft eller energikrisen.

En ny regering bliver nødt til at prioritere den digitale dagsorden, og ikke mindst sikre at der er tilstrækkeligt med it-specialister til rådighed. Digitaliseringsdagsordenen har været fraværende på den politiske scene alt for længe, og alle lande omkring os haler ind på os. Så en bøn til en ny regering er, at det er NU, vi skal sætte digitaliseringen på dagsordenen. 

Læs andre DI-branchers anbefalinger til ny regering i magasin nedenfor:

Rikke Hougaard Zeberg
Skrevet af:

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2084 0194
  • E-mail riz@di.dk

Relateret indhold