Virksomhedsprogrammet giver eksempelvis  850 virksomheder  tilskud på 100.000 kr. til den grønne omstilling, mens godt 400 eksportinteresserede virksomheder vil kunne få 50.000 kr. eller 150.000 kr. til rådgivningshjælp.

Foto: Getty Images
20.12.22 DIB Nyheder

Populært støtteprogram klar med ekstra 350 mio. kr.

Støtteordning styret af landets erhvervshuse fortsætter frem til 2025. 2.650 virksomheder kan få del i millionerne.

En bred vifte af de små og mellemstore virksomheder får ny mulighed for at søge bistand til blandt andet grøn omstilling, digitalisering og eksport.

Erhvervsfremmebestyrelsen har nemlig besluttet at fortsætte det såkaldte Virksomhedsprogram med ekstra 350 mio. kr. der frem mod 2025 skal fordeles mellem tusindvis af danske virksomheder.

- Virksomhedsprogrammet har vist sig at ramme virksomhedernes behov bredt. For mange virksomheder har deltagelse i programmet givet det ekstra skub, der skulle til for at komme i gang eller videre med blandt andet den grønne omstilling, lyder det fra formand for Danmarks Erhvervsfremmestyrelse, Christian Motzfeldt.

Støtteprogrammet har i det forgangne år bestået af fire spor: SMV:Digital, SMV:Grøn, SMV:Eksport og SMV:Vækstpilot. Det udvides nu med et femte: SMV: Professionalisering, som har fokus på ledelse, organisation, strategi og hjælp til ejer- og generationsskifte.

Eksempelvis vil omkring 850 virksomheder vil kunne få et tilskud på 100.000 kr. til den grønne omstilling, mens godt 400 eksportinteresserede virksomheder vil kunne få 50.000 kr. eller 150.000 kr. til rådgivningshjælp.

Virksomhedsprogrammet blev grundlagt i 2021 og har siden blevet forlænget. Op mod 7.000 virksomheder har foreløbigt søgt om støtte fra programmet.  

Læs mere om støtten til de enkelte spor her.

Læs mere om virksomhedsprogrammet her. 

Jes Lerche Ratzer

Jes Lerche Ratzer

Chef for erhvervsfremme & regional udvikling

  • Direkte +45 3377 4518
  • Mobil +45 2674 2891
  • E-mail jelr@di.dk

Relateret indhold