Dansk Industri (DI) har talt med syv studerende, der er i gang med en såkaldt erhvervskandidatuddannelse. Det er en uddannelsesmulighed, der blev indført i 2018, og som giver mulighed for, at studerende kan tage en kandidatuddannelse over fire år i stedet for de normale to. Til gengæld skal de arbejde mindst 25 timer om ugen i hele forløbet.

- Ordningen giver medarbejdere mulighed for at dygtiggøre sig, mens de fastholder tilknytning til en arbejdsgiver. Det er en oplagt mulighed for de studerende, som er skoletrætte efter bacheloruddannelsen og har blod på tanden ift. at prøve deres kompetencer af på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne har fordel af ordningen, fordi de får dygtigere medarbejdere, som bidrager med den nyeste relevante viden i hele forløbet. Og universiteterne får også glæde af det, fordi de studerende kan bidrage med viden om, hvilke evner og kompetencer, erhvervslivet efterspørger, siger Mikkel Haarder, underdirektør i DI.

Den sidste pointe underbygges af en af de erhvervskandidatstuderende, som DI har snakket med. Vittorio Sguazzo læser erhvervskandidatuddannelsen i Business Analytics på DTU og fortæller blandt andet, at han var med til at gøre et tidligere valgfag obligatorisk på sit studie, da han vidste, at dette kursus bidrog med essentiel viden set fra en arbejdsgivers perspektiv. Også for virksomheden er det en stor gevinst, at Vittorio Sguazzo har en fod i både erhvervslivet og universitetsverdenen:

Baggrunden for erhvervskandidatordningen var at skabe en ny mulighed for studerende og herigennem også styrke koblingen mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet. En erhvervskandidatstuderende har indgående kendskab til virksomheden og deres arbejdsopgaver, og kan hurtigt se når der er mulighed og potentiale for at implementere den nyeste forskningsbaserede viden fra universiteterne. Erhvervskandidatuddannelsen er ikke SU-berettiget, da den studerende modtager løn fra arbejdsgiveren.

Større kendskab og mere fleksibilitet

Alle de syv studerende, DI har talt med, mener at der ikke er blevet gjort nok for at fortælle om den nye mulighed.

- De har alle sammen fundet erhvervskandidatordningen på egen hånd via internettet og kendte ikke til den, før de begyndte at lede efter uddannelsesmuligheder, som kunne kombineres med et arbejde. Det er desværre nok tegn på en udbredt mangel på viden, som vi meget gerne bidrager til at modvirke, siger Mikkel Haarder.

Han påpeger dog samtidig, at der også er behov for bl.a. mere fleksibilitet på erhvervskandidatordningen.

- Dem, vi har talt med, efterlyser alle, at universiteterne udviser mere fleksibilitet i forhold til undervisningstidspunkterne, som ofte overlapper med normal arbejdstid. Det er heller ikke alle universiteter som tilbyder muligheden for fjernstudie for erhvervskandidatstuderende. Hvis man logistisk skal kunne få både studie og arbejde til at gå op, er det en nødvendighed at forelæsninger optages. Derfor opfordrer vi universiteterne til at hjælpe med at gøre uddannelsesmuligheden endnu bedre, siger Mikkel Haarder.

Læs også: Iværksætter til nyvalgt Folketing: Hjælp startups til international skalering

Firetimers moduler giver bedre muligheder

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er Philip John Binning, dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne, i løbende dialog med både virksomheder og erhvervsorganisationer om at give endnu flere muligheden for at tage en erhvervskandidat.

- Der ligger fortsat et arbejde med at udbrede kendskabet til erhvervskandidatordningen. Men i de tre år, vi har tilbudt erhvervskandidater, er optaget fordoblet hvert år, så det går den rigtige vej, siger Philip John Binning.

På DTU er undervisningen bygget op omkring firetimers moduler. Det betyder, at en typisk studerende på en erhvervskandidat kun har undervisning to dage om ugen – i værste fald tre.

- Det giver gode muligheder for at indrette sig sådan, at man kan passe sit arbejde ved siden af studiet, sådan som det selvfølgelig er hensigten med ordningen, siger dekanen.

Men når det gælder fjernundervisning, påpeger han, at den fysiske tilstedeværelse er enormt vigtig særligt på det tekniske område.

- Adgangen til udstyr og laboratorier giver en praktisk kunnen, som fjernundervisning ikke kan erstatte. Derfor skal man på den enkelte uddannelse nøje overveje, hvor stor en del af undervisningen, der kan foregå digitalt, siger Philip John Binning.

De virksomheder og studerende, som er interesseret i at vide mere om ordningen, kan læse informationsmaterialet udarbejdet af DI sammen med Dansk Erhverv, Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet.