En sagsøger har af Østre Landsret fået medhold i, at en tilstrækkelig høj lønregulering i løbet af året burde have givet medarbejderen adgang til bruttoskatteordningen. Det er en ordning, der giver nøglemedarbejdere rekrutteret fra udlandet mulighed for en attraktiv flad skatteprocent på knap 33 pct. i op til syv år, hvis de får en løn på mindst 70.400 kr. om måneden (2022-niveau). I daglig tale ofte kendt som forskerskatteordningen.

Sagsøgeren fik af retten medhold i, at Skattestyrelsen ikke kunne kræve, at det lønkrav, der giver adgang til ordningen, skulle være mødt ved kalenderårets begyndelse. Det har ellers været praksis i mange år, men det bliver nu lavet om.

- Skattestyrelsen har oplyst os om, at der er et nyt styresignal på vej, så praksis bliver ændret på baggrund af dommen. Samtidig oplyser styrelsen, at gamle sager kan genoptages, så medarbejdere, der er blevet dømt ude af ordningen som følge af den praksis, kan få for meget betalt skat tilbage, siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.

Læs også: ”Regeringen bør genoverveje skatten på generationsskifte”

Glæde i Lundbeck

Det vækker glæde hos Mehdi Rabizadeh, Global Mobility Specialist hos medicinalvirksomheden Lundbeck. De har eller har haft 123 medarbejdere på ordningen gennem de sidste 10 år. Og en helt konkret sag, der meget ligner den, der er blevet behandlet i retten.

- Den er vi nu i gang med at genoptage, og det kan betyde, at medarbejderen for skatteårene 2019, 2020 og 2021 kan få et betydeligt beløb tilbage i skat, siger Mehdi Rabizadeh.

Beløbet er blevet så stort, fordi Lundbeck så sig nødsaget til at hæve medarbejderens løn, så nettolønnen blev den samme, som hvis medarbejderen var blevet på  bruttoskatteordningen.

- Det er en betydelig faktor for mange af vores udenlandske specialister, at de har mulighed for at komme på forskerskatteordningen, hvis de opfylder en række betingelser. Det informerer vi om, når vi rekrutterer. I dette helt konkrete tilfælde var vi nødt til at holde medarbejderen skadesløs, hvilket selvsagt har kostet os en del penge. Derfor er vi meget glade for dommens udfald, siger Mehdi Rabizadeh.

Glæden skyldes ikke mindst, at det gør det lettere at afklare det lønniveau, der skal til, for at en medarbejder fra udlandet kan godkendes under ordningen. Kravet til lønnen reguleres nemlig op hvert år, og derfor kan det ene års løn være for lille til det næste års krav.

- Dommen betyder, at man kan lønregulere efter årsskiftet, så årslønnen bliver stor nok til at opfylde kravene. Det er en betydelig lettelse for os, og vi er helt afhængige af at kunne tiltrække specialister fra udlandet, siger Mehdi Rabizadeh.

Læs også: Højtlønnede udlændinge får hurtigere adgang til Danmark

Giv internationale nøglemedarbejdere gode vilkår

I DI påpeger Jacob Bræstrup, at de højtuddannede specialister er meget væsentlige for dansk økonomi, og at man derfor bør gøre det så simpelt og let som muligt for dem at tage ophold og arbejde i Danmark.

- Der var i 2019  knap 7.700 forskere og andre nøglemedarbejdere på bruttoskatteordningen, og selv om de har gunstigere skattevilkår end andre højtlønnede, betyder deres høje lønninger, at de yder et meget væsentligt bidrag til statskassen. For virksomhederne er deres kompetencer ofte helt afgørende for succes, så vi har al mulig interesse i at kunne tiltrække og fastholde dem, siger Jacob Bræstrup.

Han opfordrer virksomheder med medarbejdere, som er røget ud af ordningen til at orientere dem om den nye praksis samt muligheden for at få genoptaget deres sager.

- Skattestyrelsen oplyser os, at de ikke selv tager kontakt til de personer, der er blevet nægtet adgang til eller som er røget ud af ordningen, fordi deres løn ikke var høj nok ved indgangen af et kalenderår. Det vil derfor være op til den enkelte at ansøge om genoptagelse, siger Jacob Bræstrup.

Læs også: DI’s topchef: 2022 skal være året, hvor virksomhederne igen kan få medarbejdere