DI kimes ned af bekymrede virksomheder
DI bliver kimet ned af medlemmer, der prøver at skabe overblik over mulige konsekvenser af krigen i Ukraine. En tredjedel frygter for væksten, og det er særligt på grund af usikkerhed om forsyningskæder.
Danske virksomheders handel med Ukraine og Rusland er begrænset. Derfor er de direkte økonomiske konsekvenser af krigen og sanktionerne mod Rusland også begrænsede. Alligevel forventer en tredjedel af virksomhederne, at deres vækstmulighederne er svækkede som følge af krigen, viser en ny analyse.
- Vi bliver kimet ned af medlemmer, der prøver at få overblik over, hvad situationen betyder for dem. Det er især forstyrrelser i forsyningskæderne, der rammer dem, og det er en kæmpe udfordring. Ikke bare for danske virksomheder men for hele verden, hvor råvarer og halvfabrikata hele tiden krydser grænserne, siger underdirektør Morten Granzau Nielsen, Dansk Industri (DI).
Se og lyt med, når DI den 24. marts inviterer til en status på Ukraine-krigen og dens konsekvenser
Taber milliardbeløb
Han påpeger, at godsvaretransporten fra fx Kina også bliver påvirket af situationen, fordi mange godstoge passerer russisk territorium.
- Hvis fx den tyske bilindustri ikke kan få leveret råvarer, vil efterspørgslen efter danske industriprodukter til videre produktion i den tyske bilindustri også falde. Det hele hænger sammen i en global verden, der er dybt afhængig af handel på tværs af grænser og kontinenter, siger Morten Granzau Nielsen.
Situationen har da også allerede ført til store prisstigninger på blandt andet olie, gas, hvede og mange andre råvarer.
- Det kan have en meget direkte effekt på forretningen for rigtig mange virksomheder, og derfor risikerer vi i Danmark også at miste store milliardbeløb som følge af krigen.
Læs også: Ruslands krig kan koste Danmark 66 milliarder kroner
Invasion af Ukraine: Få hjælp af DI
Invasionen af Ukraine berører mange danske virksomheder, som kan blive påvirket af sanktioner og ufred. DI følger situationen tæt, og står klar til at rådgive om sanktioner og medarbejdersikkerhed.
Læs mereHold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.