Hanne Bødker-Petersen driver virksomheden SCT Transport, som hun også er medejer af, sammen med sin bror og sin søn.

07.03.22 DIB Nyheder

"Kvindelige ledere ser hele mennesket"

Transportfirmaet SCTs administrerende direktør og medejer voksede op med stærke kvindelige rollemodeller. Hun har i dag en håndfuld kvindelige ledere under sig og kæmper for at få flere kvinder ind i en stærkt mandsdomineret branche, som mangler arbejdskraft.

Artiklen er del af et nyt læringsunivers om diversitet og inklusion, DI har lanceret i samarbejde med Ledernes Hovedorganisation. 

Hanne Bødker-Petersen har fra barnsben set kvinder tage lederskab. Hun voksede op med en farmor, som kørte transportfirmaet videre efter sin mands tidlige død. Siden overtog hendes far ledelsen sammen med hendes mor, som med sine kompetencer også blev et godt kvindeligt forbillede. I dag driver Hanne Bødker-Petersen virksomheden SCT Transport, som hun også er medejer af, sammen med sin bror og sin søn.

Hun har en håndfuld kvindelige ledere under sig, men hun understreger, at det er mere tilfældigt, end det er et specifikt valg fra hendes side, og der er i ledergruppen som helhed flest mænd.

- Jeg har bare været så heldig, at jeg har kunnet inspirere de dygtige kvinder i min virksomhed til at tage stafetten, siger hun.

Læs også: Rambøll vil have 40 procent kvinder i 2025

Kvinder tilfører noget essentielt

Rollemodel-aspektet og ønsket om at flere kvinder gør sig spilbare som ledere står stærkt hos Hanne Bødker-Petersen.

Hendes påstand er, at kvindelig ledelse tilfører virksomheden noget essentielt, nemlig evnen til i højere grad at have forståelse for hver enkelt medarbejders særlige situation.

Vi bliver i stand til at rekruttere og fastholde medarbejdere i højere grad, når vi har fokus på det hele menneske, siger hun.

Det er der hårdt brug for. Hanne Bødker-Petersen står på en brændende platform som leder i en branche, der mangler arbejdskraft. Derfor kæmper hun for i det hele taget at få flere kvindelige medarbejdere ind.

Hun sidder (som den eneste kvinde) i bestyrelsen for Transportens Udviklingsfond, hvor hun har været med til at sætte et mål, der hedder ti procent kvinder bag rattet inden 2030.

Det er et langt sejt træk, og i hendes egen virksomhed er der i skrivende stund kun to kvinder blandt 240 chauffører. Men to er bedre end én, siger hun og forklarer, at målet er hvert år at ansætte mindst en kvindelig elev. 

Læs også: Anbefaling: Slet navn og CPR-nummer når du læser ansøgninger

Kvinder ændrer kulturen

Én ting er, at det er strengt nødvendigt at skaffe arbejdskraft, men der følger også en værdifuld bonus med.

- Når først der kommer kvinder ind på arbejdspladsen, så vil man ret hurtigt opdage, at kulturen ændrer sig. De har noget med i bagagen, som de tilfører, og i samspil med mændene, så får man fremprovokeret nogle helt nye sider og en helt anden dynamik i virksomheden,” siger hun.

Hanne Bødker-Petersen ser en af sine nuværende lastvognschafførelever, Mihaela Ghemu, som en oplagt mentor for kommende kvindelige elever.

Hvad angår kommende generationer i firmaets topledelse, bliver det sønnen, der overtager. 

- Men jeg taler også en del med mit barnebarn, som er en lille pige, om, hvor spændende det er at lede en stor virksomhed, siger Hanne Bødker-Petersen.

Find flere konkrete redskaber til lederne og virksomheder ift. at styrke kønsdiversiteten i nyt læringsunivers

Fakta

Konference om diversitet og mangfoldighed

Deltag i konference om Diversity og mangfoldighed onsdag den 30. marts kl. 17.00 – 18.45 på CBS

 Vær med den 30. marts, hvor DI og Bestyrelsesforeningen sammen sætter fokus på hvordan vi får flere kvinder på ledelsesgangen, i bestyrelseslokalerne og få øget diversitet og mangfoldighed.

Med revitaliseringen af EU’s kvotedirektiv drøfter vi ligeledes, hvordan de bedste kompetencer sikres til bestyrelsen.

Konferencen finder sted på CBS, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg. Se programmet her og tilmeld dig på linket her: Diversity og mangfoldighed 

Fakta

SCT Transport

SCT Transport er Danmarks største transportvirksomhed inden for entreprenørbranchen og beskæftiger ca. 300 medarbejdere.

SCT Transports bestyrelse består af fem mænd og en kvinde.

SCT Transports øverste ledelse består af to mænd og en kvinde.

Udover Hanne Bødker-Petersen, hendes bror og søn består ledelsesgruppen i SCT Transport af fem mænd og fem kvinder.

Blandt virksomhedens chauffører er der to kvinder ud af 240.

Kilde: SCT Transport (alle tal er fra 2022).

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Thorsø Kousgaard

Marie Thorsø Kousgaard

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3366
  • Mobil +45 2830 7006
  • E-mail matk@di.dk

Relateret indhold