Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag sin femte finanslov, hvor det er lykkedes at få alle partier med i aftalen - på nær Enhedslisten.

- Det er solidt arbejde at samle et bredt flertal, og det er godt, at så mange partier tager ansvar og er med. De tiltag, der peger fremad, er der grund til at rose partierne for, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Han fremhæver også, at politikerne er bedst, når de klart understøtter fremtidig velstand og velfærd, og det gør de med det massive løft af erhvervsuddannelserne. Vi har alvorligt brug for flere faglærte ikke mindst til den grønne omstilling, så det er bestemt rosen i buketten.

Desuden er DI tilfreds med at servicefradraget bliver løftet. 

- Der er også udvikling og fremdrift i forslagene om flere penge til iværksætteri, en life science-strategi og i at udmønte forskningsreserven til eksempelvis kvanteforskning. En usikker verden har brug for nye løsninger, og vi skal fremme og støtte det, der giver os svarene på morgendagens udfordringer, siger han. På den baggrund savner DI-direktøren et særligt element:

- Det er helt uforståeligt for mig, at regeringen igen ikke har fundet plads til at genindføre et 130 procents fradrag for forskning og udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.

Udvikling kræver medarbejdere

Tilbage står dog en finanslov med for mange ”halvvisne blomster”, som bruger rigtig mange penge, uden at ret mange af dem går til at investere i det, der giver os råd til finanslovene i fremtiden.

- For at udvikle vores samfund har vi brug for flere medarbejdere af stort set alle slags. Og selvom regeringen har tiltag i 2030-planen, så tager det for lang tid. Lettelse af skatten på arbejde og mere international arbejdskraft burde være i fokus allerede i 2024, siger Lars Sandahl Sørensen.

Tab af konkurrencekraft

Han peger på, at der bruges historisk store beløb på mere velfærd her og nu, samtidig med at Danmark og Europa taber konkurrencekraft og vækst i forhold til resten af verden.

- Stærk og effektiv velfærd er en væsentlig del af vores samfund. Det kræver både udvikling og investeringer. Men netop derfor vil jeg også gerne sikre, at der er råd til velfærden i fremtiden. Skal Danmark opretholde det høje velstandsniveau kræver det, at dansk erhvervsliv bliver ved med at levere fremgang og vækst, lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.

- Når vi først begynder at tabe velstand, tager det lang tid at vende udviklingen. Man opdager det for sent, og derfor skal vi ikke tage noget for givet, men investere tungt i fremtiden, så vi ikke efterlader regningerne i børneværelset.

- Udgifterne til velfærd forventes at stige med omkring 15 mia. kr. i 2024, mens skattelettelserne først kommer i 2025. En mere ligelig fordeling ville desuden have den fordel, at det ville dæmpe aktivitetsniveauet og dermed mindste risikoen for, at inflationen stikker af igen, hvilket er gavnligt for danskernes købekraft.

Lav prioritering af grøn omstilling

Endelig er der klimaet, som er prioriteret i udmøntningen af forskningsreserven, den lille forhandlingspulje, en fortsættelse af bundfradraget for elbiler samt et bidrag til lavbundsjorde og cirkulær økonomi, men det er overraskende lidt ifølge DI.

- Den samlede prioritering af den grønne omstilling i finansloven er slet ikke stærk nok. Det undrer jeg mig ærligt talt over i en tid, hvor vi både har rekordhøje temperaturer og våde kældre mange steder. Der bør være et meget større fokus på grønne teknologier, der kan gøre en forskel både i det offentlige og det private, så Danmark er klimasikret og robust i fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.

- En stærkere prioritering af det grønne kunne også have været investeringer i energieffektivisering, lavere afgifter på biogas og biodiesel, grønne brændstoffer og CO2-fangst, etablering af hjemmeladere og destinationsladere for erhvervskøretøjer, vækstplan for plan, rensning for PFAS eller skovrejsning for bare at nævne nogle eksempler.

Folketinget ventes at stemme om finansloven for 2024 i løbet af december.

Læs hele finanslovsudspillet her