Flere virksomheder undlader i dag at anlægge helt berettigede sager ved domstolene, da tiden det tager at køre sagen er så lang og omkostningstung, at det reelt ikke kan betale sig, siger vicedirektør Kim Haggren, chef for erhvervsjura i Dansk Industri.

22.11.23 DIB Nyheder

Domstole får økonomisk milliardløft

2,3 mia. kr. i perioden 2024-2027 skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer. Det glæder DI.

Alle Folketingets partier står bag  en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Den betyder, at domstolene får tilført i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden. Det skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og behov for styrket it-understøttelse.

- Sagsbehandlingstiderne ved domstolene er blevet så lange for borgere og virksomheder, at det er et problem for retssikkerheden i Danmark. Flere virksomheder undlader i dag at anlægge helt berettigede sager ved domstolene, da tiden det tager at køre sagen er så lang og omkostningstung, at det reelt ikke kan betale sig, siger vicedirektør Kim Haggren, chef for erhvervsjura i Dansk Industri.

 Han glæder sig derfor over, at der nu sættes politisk ind med flere midler, så der kan ansættes flere dommere for at få sagsbehandlingstiderne ned.  

 - DI kan imidlertid ikke støtte den forhøjede grænse for, hvornår man som virksomhed kan anke en sag til Landsretten. Det er en væsentlig indskrænkning af den fundamentale retssikkerhedsmæssige garanti, der ligger i vores to-instans-princip, som bliver ofret i besparelsens navn, siger Kim Haggren.

Læs også: Nu bliver al ny erhvervsrettet regulering tjekket for bøvl

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kim Haggren

Kim Haggren

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3449
  • Mobil +45 2124 4608
  • E-mail kih@di.dk

Relateret indhold