Kloden gisper, fordi vi belaster den maksimalt, med alt det vi producerer og forbruger.

Men faktisk kan vi lette belastningen fra for eksempel fødevareproduktion, transport, energiforsyning og store dele af industrien ved at erstatte kemiske løsninger med naturens egen værktøjskasse. Den er nemlig fuld af naturlige mikroorganismer, som kan levere løsninger ved at udnytte naturens egne processer og samtidig respektere miljøet.

– Biosolutions kan løse en masse udfordringer på en lang række områder. Man skal se dem som en del af den grønne omstilling. De kan nedbringe vores CO2-udslip, øge biodiversiteten, give os mere natur, renere vand- og jordmiljø og øge fødevare- og forsyningssikkerheden, siger Sofie Carsten Nielsen.

Panden mod muren

Den tidligere radikale politiker har siden maj i år stået i spidsen for European Biosolutions Coalition, som er forankret i Dansk Industri og født i samarbejde med Novo Nordisk Fonden.

Opgaven er at samle DI’s europæiske søsterorganisationer i en koalition, der i fællesskab kan lægge pres på EU-Kommissionen for at få biosolutions hurtigere godkendt og ud på markedet.

– I Europa har vi investeret meget i forskning og udvikling og innovationsdeling på det her område. Man har kunnet se, at der lå et kæmpepotentiale her, fortæller Sofie Carsten Nielsen.

Derfor er mange europæiske lande godt med, når det gælder udviklingen af biosolutions – med Holland og Danmark i front.

Men løsningerne løber alt for ofte panden mod en mur i et tungt europæisk lovgivningsapparat.

I USA tager det omkring to år at få godkendt en biologisk løsning på et problem. I Europa tager det typisk syv og endda helt op til 10 år.

Forældet lovgivning

Det skyldes, at man i Europa godkender mange af de biologiske løsninger ud fra ældre fødevare- eller kemikalielovgivning.

– Der er nogle kloge, fine mekanismer omkring for eksempel kemikalielovgivningen, hvor man gerne vil se langtidseffekterne af kemikalier, der ikke bare lige forsvinder, når de bruges. Men biologiske løsninger dør hen ad vejen. Og vi har ikke et lovregime, der matcher dem, forklarer Sofie Carsten Nielsen.

Så nu er det på tide at få mere smidig lovgivning på banen.

– Vi kan simpelthen ikke sidde på hænderne nu og se de teknologier forsvinde til USA, pointerer Sofie Carsten Nielsen.

Læs også: EU-bøvl kan bremse bio-rakets vækst i Europa

Gylden mulighed for indflydelse

Derfor var hun i slutningen af oktober vært for det første møde i koalitionen i Bruxelles, hvor der sad industri­organisationer fra Schweiz, Østrig, Holland og Italien med omkring bordet.

Målet er nu for alvor at få sat biosolutions på dagsordenen hos den nye EU-Kommission, der træder til i efteråret næste år.

Den nuværende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde i sin store årlige tale i september, at bioteknologiske og bioindustrielle løsninger bliver et vigtigt område, og senest i marts 2024 skal EU-Kommissionen ifølge sit arbejdsprogram fremlægge en strategi for området.

– Det er en gylden mulighed for at få maksimal indflydelse. Man mærker, at der er et sug i det her lige nu. Der bliver lyttet, og det er selvfølgelig, fordi der er behov for at løfte nogle løsninger. Der er en villighed til at gøre noget, og den mulighed skal vi gribe og være dygtige til at spille ind i, siger Sofie Carsten Nielsen.

Stor interesse

Hun glæder sig over, at interessen for koalitionen er stor. Foruden de fem nuværende medlemmer er der også dialog med organisationer i Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige og Rumænien.

– Kritisk masse er vigtig, og der er brug for alle gode kræfter på det her område. På tværs af sektorerne. Lige nu er der ikke plads til at sidde og hytte sin egen lille portefølje. Og det er enormt glædeligt, at europæiske erhvervsorganisationer for første gang går sammen om en særlig mærkesag og ikke bare bred erhvervspolitik, siger Sofie Carsten Nielsen, der med sit nye job er flyttet fra et job i centrum af dansk politik.

Før forsøgte mange at påvirke hendes dagsorden. Nu er hun selv den, der skal arbejde for at flytte nogle ting hos politikerne. Men hun savner på ingen måde den anden side af bordet.

– Overhovedet ikke. Det er så spændende og vigtigt, hvad biosolutions kan. Og måske har jeg den fordel, at jeg kan sætte mig i beslutningstagernes sted. Med koalitionen får jeg så rigeligt tilfredsstillet mit behov for at arbejde med noget meningsgivende. Og om man flytter noget på den ene eller anden måde, betyder ikke noget for mig. Det vigtigste er at gøre en forskel og have hjertet med i det, man arbejder med.

Lyt også til DI's podcast med Sofie Carsten Nielsen. 

Hvad er biosolutions?

Biosolutions er anvendelsen af biologiske processer, organismer eller materialer til at løse forskellige problemer inden for vidt forskellige områder.

Det kan være landbrug, fødevareproduktion, industriproduktion, energiforsyning eller den maritime sektor, som bruger alger, bakterier, gærceller, mælkekulturer, enzymer og andre slags proteiner.

Biosolutions er bæredygtige, fordi materialet er biologisk.