Når man besøger Bioomix i Odense signalerer alt startup.

De trendy lagerbygninger, der er shinet op i New Yorker-stil med vinduer fra gulv til loft. Den gode plads i laboratorierne, hvor der er rum til at vokse. Og den fremtidige kantine, som p.t. er et stort tomt rum, hvor kun kaffemaskinen, et kæmpe foto på væggen af en grøn mark og to grønne sofaer er sat på plads. Andre kasser står endnu uåbnede.

Men det går også stærkt hos vækstvirksomheden, som så dagens lys for kun to år siden, og som allerede i januar fik sit første produkt på markedet. Produktet hedder Seedspeed og er en såkaldt biosolution. Altså en løsning baseret på naturens egne værktøjer.

Seedspeed er en væske, der indeholder en mikroorganisme, som kan opløse bunden fosfat og kalium i jorden. Det er makronæringsstoffer, som planter skal bruge, men stofferne binder sig til ler, jern og kalcium i jorden, og så er de ikke tilgængelige for planterne.

– Når vi sprøjter frø med Seedspeed, kan planterne bedre optage næringsstofferne, når de kommer i jorden, fordi mikroorganismerne bryder forbindelsen mellem stofferne. Det giver større og stærkere planter, som skyder hurtigere, og det betyder, at landmændene ikke behøver at gøde med kemi, forklarer Mads Asbild, kommerciel direktør i Bioomix.

Særlig fælde

Mikroorganismen i Seedspeed er fundet ved hjælp af en særlig mikrobiologisk fælde, som stifterne af Bioomix – ægteparret Morten og Julia Magdalena Østergaard Andersen – har udviklet.

– Vores vision er at erstatte meget af det overforbrug af kemi, der bruges i landbruget. På en måde så det ikke går ud over landmændenes i forvejen ofte trængte økonomi. Og så man samtidig styrker fødevareproduktionen, fortæller Morten Østergaard Andersen.

Med en fortid som forskere inden for molekylærbiologi har han og hans kone udviklet den mikrobiologiske fælde, der er en flad 3D printet plastikkasse på ca. 10 × 10 cm med huller i.

Fælden – en såkaldt platform teknologi – kan bruges til at finde mikroorganismer med mange forskellige funktioner ved hjælp af særlig lokkemad.

Der er for eksempel lokkemad, der kan tiltrække organismer, som er gode til at opløse fosfat. Eller nogle der kan dræbe svampe. Eller nogle som trækker kvælstof ud af luften, der kan bruges som naturlig gødning.

I laboratoriet kan man så analysere, hvilke mikroorganismer der er tale om og kopiere dem. Og så har man naturens egne løsninger på nogle af landbrugets problemer.

Barrierer for biologiske produkter

At få registreret Seedspeed til salg var relativt let for Bioomix. Det skyldes, at Seedspeed er en såkaldt biostimulant, som kan registreres under et EU-medlemslands egne regler. Og biostimulanter er rimeligt nemme at få registreret hos Landbrugsstyrelsen.

Men Bioomix arbejder også på såkaldte biofungicider – altså mikroorganismer, der kan dræbe eller fortrænge svampe. Det er et af de helt store problemer i landbruget, og noget af det, der bruges allermest sprøjtegift mod.

Problemet med biofungicider er imidlertid, at de skal godkendes efter EU-regler på samme måde som konventionel kemi, og så tager det lige pludselig mellem 7 og 10 år.

– Det er en af grundene til, at vi har meldt os ind i DI. For det kan ikke passe, at der skal være den slags barrierer for biologiske produkter, som slet ikke påvirker miljøet på samme måde som syntetiske kemiske produkter. Hvis man gerne vil have fart på den grønne omstilling, så er vi nødt til at kunne hjælpe et landbrug, der er i knæ. Hvis ikke vi får nogle alternativer til den kemi, der er i dag i landbruget, så vil mange landmænd komme til at dreje nøglen om, fordi de ikke kan få en forretning ud af det mere, siger Mads Asbild.

Europa kan dømmes ude

Bioomix håber derfor, at Dansk Industri, via den nydannede europæiske koalition for biosolutions, kan påvirke politikerne i den rigtige retning. Og sørge for at det bliver nemmere at registrere biofungicider og at det forbliver relativt simpelt at kunne registrere biostimulanter.

– Ellers er det ikke sikkert, at det europæiske marked er interessant for os længere. Det er ikke, fordi vi skal have særregler eller særbehandling. Men man er nødt til at se på, hvad man vil med den grønne omstilling i Europa og sammenligne målsætningerne med det regulatoriske apparat, vi har sat op i Europa. De to ting hænger ikke sammen, påpeger Mads Asbild. 

Læs også: Tung EU-proces bremser grønne gennembrud