Video: Alexander Hansen
31.03.23 DIB Nyheder

Fra sort til grøn: Revolution og hard core business

Født sort og født grøn. Virksomhederne KE Fibertec og Agrain gav ved DI’s SMV-dag opskriften på klimavenlig succes.

"For os er det ikke en grøn omstilling - men en grøn revolution, hvor der skal tænkes i aktivisme."

"For os er det rendyrket hard core økonomisk tanke - Vi var nødt til at gøre noget."

De to virksomhedsledere Aviaja Riemann-Andersen, Agrain, og Carsten Jespersen, KE Fibertec, kridtede på DI's SMV-dag banen op for den grønne omstilling, der i den grad rykker rundt på erhvervslivets spilleplade og markedsmuligheder i disse år. 

Aviaja Riemann-Andersen startede i 2018 Agrain, da hun sammen med en medstifter så forretningsmuligheden i at skabe nye fødevarer af restproduktet mask fra bryggerierne.

Carsten Jespersen står derimod i spidsen for en 60 år gammel virksomhed, som i 2012 valgte et markant - grønt - kursskifte for at overleve som en konkurrencedygtig virksomhed med produktion af udluftningskanaler i Danmark. Og kursskiftet har været en succes.

- Vi er ejet af kapitalfonde. Og kapitalfonde ønsker at tjene penge. Vores bedste år nogensinde har været i 2019 og 2021, så man må sige, at det er lykkes, fortalte adm. direktør Carsten Jespersen.

Se hele debatten, som blev styret af klimachef i DI Anne Højer Simonsen, i videoen.

Se også fra SMV-Dagen: Overvismand revser offentligt bureaukrati

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3465
  • Mobil +45 4014 0603
  • E-mail anhs@di.dk

Relateret indhold