Seminar: Udnyt mulighederne i det grønne partnerskab med Indien
Den 13. april afholdes der seminar om det grønne partnerskab med Indien. Du kan deltage. Tilmeldingen nedenfor.
Godt 2½ år efter underskrivelsen af aftalen gør DI sammen med Indian Danish Chamber of Commerce (IDCC) nu en status på GSP via et seminar hos COWI den 13. april.
På seminaret vil der være oplæg fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og en række virksomheder, ligesom politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær og en række virksomheder vil give deres bud på mulighederne i Indien under GSP’en. Desuden vil arrangementet indeholde en paneldiskussion, hvor den danske ambassadør i Indien, Freddy Svane, drøfter status og fremtid på implementering af GPS’en med en række virksomhedsrepræsentanter.
Læs mere om seminaret og tilmeld dig her.
“Denmark has skills – India has the scale”
Det var ordene fra den indiske premierminister Narendra Modi, da Indien og Danmark i september 2020 indgik en unik samarbejdsaftale omkring grøn omstilling, der fik navnet ”Green Strategic Partnership” (GSP). Med aftalen blev Danmark med ét Indiens foretrukne samarbejdspartner i Indiens enorme udfordring med at omstille verdens mest folkerige demokrati til en grønnere fremtid. For danske virksomheder gav aftalens indgåelse pludselig nye muligheder for at øge samhandel og investeringer med ét af verdens største vækstmarkeder.
Siden aftalens underskrivelse har premierminister Modi besøgt Danmark og Dansk Industri, ligesom statsminister Mette Frederiksen har besøgt Indien. Og i februar besøgte 38 danske virksomheder Indien via et erhvervsfremstød med Kronprinsparret i spidsen, hvor virksomhederne fik mulighed for at vise, hvad dansk teknologi indenfor bl.a. energieffektivitet, vedvarende energi, vand, cirkulær økonomi og bæredygtig byudvikling kan tilbyde Indien.
DI hjælper virksomhederne i Indien
Ud over fremstød og andre kollektive aktiviteter med fokus på Indien og GSP’en via netværk for virksomheder i vindindustrien, så er DI til stede i Indien med kontorer i både Mumbai og Chennai. Her kan medlemsvirksomheder få praktisk hjælp til at komme hurtigt i gang på det indiske marked med praktisk og fleksibel hjælp – blandt andet med mulighed for delt kontorplads i DI’s kontorer, ansættelse af indiske medarbejdere og hjælp til etablering og drift af indiske datterselskaber.
Fakta: DI i Indien
Få hjælp til det indiske marked med DI India. Vi hjælper danske virksomheder med alt fra markedsundersøgelser til rekruttering af lokale medarbejdere.
Kontakt os i dag og hør, hvordan vi kan sikre din virksomhed det bedste udgangspunkt på det indiske marked.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.