De mange siders rådgivning om arbejdsmiljø på DI’s hjemmeside er blandt de mere besøgte på di.dk.

31.07.23 DIB Nyheder

DI besvarer 2.500 spørgsmål om arbejdsmiljø om året

DI’s knap 20.000 medlemmer er flittige brugere af DI’s råd og vejledning om arbejdsmiljø. Hvert år besvarer afdelingen med 23 ansatte mere end 2.500 henvendelser.

”Vi har haft et uheld på værkstedet, hvor vores medarbejder har forstuvet foden. Hvad gør vi?”

”Hvordan er reglerne for hjemmearbejdspladser?”

”Vi har fået et påbud for Arbejdstilsynet, vil I se på det?”

Eller ”Kan I hjælpe med en tjekliste til eftersyn af stiger?”.

Den slags henvendelser – og mange andre typer om arbejdsmiljø – får Dansk Industri (DI) cirka 2.500 af om året. Hver eneste henvendelse bliver besvaret af en fagspecialist inden for arbejdsmiljø, for det er alle medarbejdere under arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen.

– Arbejdsmiljø er en tværfaglig disciplin. Derfor er vi også bemandet med meget erfarne eksperter inden for ergonomi, psykisk arbejdsmiljø, støj, kemi, maskinsikkerhed mv. og så også jurister, der kan hjælpe med blandt andet at se på Arbejdstilsynets påbud, siger Anders Just Pedersen. 

Han oplyser samtidig, at de mange siders rådgivning om arbejdsmiljø på DI’s hjemmeside er blandt de mere besøgte på di.dk.

– I 2022 havde vi 33.000 besøgende på hjemmesiden, og antallet vokser år for år. Coronapandemiens medfølgende udfordringer omkring arbejdsmiljøet gav os en endnu større søgning til siderne end normalt, og vi arbejder hele tiden på at gøre siderne mere brugervenlige og informative, så vores medlemmer let kan finde hjælp til alle typer spørgsmål. Og hvis ikke svarene er lette at finde, kan vi selvfølgelig altid kontaktes, siger Anders Just Pedersen. 

Læs også: Nobia: Hjemmeside om arbejdsmiljø er fantastisk opslagsværk

Har du spørgsmål om arbejdsmiljø? 

Send en mail til DI-arbejdsmiljo@di.dk, så hører du fra os.

Få hjælp til arbejdsmiljø – uden meromkostninger

DI rådgiver medlemmer om arbejdsmiljø, lovgivningen, tilsyn og arbejdsskader. Tøv ikke med at kontakte vores eksperter. Adgangen til arbejdsmiljørådgivningen er en del af medlemskabet af DI.

RET OG RÅD OM ARBEJDSTID

Hvad er reglerne for arbejdstid ved hjemmearbejde, hvad betyder 48-timers reglen, og hvad er reglerne for natarbejde og helbredskontrol?

Find svar på det meste på di.dk/arbejdstid

Kontakt: Marie-Louise Heneberg, 3377 3583, mahe@di.dk


NÅR ULYKKEN ER UDE

Selv om alle forholdsregler er taget, kan der desværre stadig ske både arbejdsskader og ulykker. Der gælder også regler for arbejdsskader ved hjemmearbejde, og forsikringsdækningen kan være en særskilt udfordring, når ulykken er ude.

Find hjælp på di.dk/arbejdsskader

Kontakt: Susanne Linhart, 3377 4847, sli@di.dk

FYSISK ARBEJDSMILJØ

Hvad er reglerne for støj og akustik? Er der styr på sikkerheden og rygereglerne? Har I de rette forhold til bad og omklædning, og tilbyder I skærmbriller? DI giver jer de opdaterede regler og de bedste råd til en god indretning af det fysiske arbejdsmiljø.

Find råd om indretning af arbejdspladsen på di.dk/fysisk

Kontakt: Thomas Fløcke, 3377 3771, thfl@di.dk

VI FINDER OS IKKE I SEXCHIKANE

Det psykiske arbejdsmiljø er mindst lige så vigtigt for en arbejdsplads, som det fysiske. DI guider jer til kortlægning af jeres psykiske arbejdsmiljø, og en personalepolitik, der skærmer bedst muligt mod mobning, sexchikane, stress og konflikter. 

Find vej i psykisk arbejdsmiljø på di.dk/psykisk

Kontakt: Jan Lorentzen, 3377 3632, jlo@di.dk

NÅR ARBEJDSTILSYNET KOMMER PÅ TILSYN

Hvordan foregår Arbejdstilsynets tilsyn, skal man altid acceptere et påbud, og hvordan håndteres et bødeforlæg?

Find svar på di.dk/tilsyn

Kontakt: Kirstine Spiegelenberg, 3377 4788, kisp@di.dk

KEMISK ARBEJDSMILJØ

Hvad er en kemisk risikovurdering, og hvordan kan farlige stoffer substitueres. Hvad er der af særlige uddannelseskrav, og hvordan er reglerne for ventilation og brug af handsker?

Det kan du læse mere om på di.dk/kemi

Kontakt: Bent Horn Andersen, 3377 3774, bhan@di.dk

SÆRLIGT FOR BYGGE & ANLÆG

DI har samlet et særligt overblik over regler om arbejdsmiljø i bygge- & anlægsbranchen. Overblikket giver indsigt om myndigheder, tilsyn, arrangementer, pjecer og meget mere.

Find information om arbejdsmiljø i bygge- & anlægsbranchen på di.dk/byggehygge

Kontakt: Mette Møller Nielsen, 7216 0297, mmn@di.dk

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Just Pedersen

Anders Just Pedersen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3686
  • Mobil +45 2949 4549
  • E-mail ajp@di.dk

Relateret indhold