Finansminister Nicolai Wammen (S) flankeret af økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V og til venstre) samt kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har præsenteret regeringens forslag til en finanslov for 2024.

Foto: Felix Stark
31.08.23 DIB Nyheder

Finanslovsfokus på erhvervsuddannelser og iværksætteri får ros af DI

Regeringens finanslovsudspil giver overordnet smil på læben i DI. Dog havde det pyntet med konkrete skattelettelser allerede i 2024, mener DI, der særligt savner bedre vilkår for generationsskifte samt forskning og udvikling.

Der er er overordnet smil på læberne i Dansk Industri (DI) efter finansminister Nicolai Wammen (S) flankeret af økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har præsenteret regeringens forslag til en finanslov for 2024.

- Regeringen rammer hovedet på sømmet, når erhvervsuddannelserne får et massivt tilskud frem mod 2030. Manglen på arbejdskraft er et af de allerstørste problemer i fremtiden, og særligt kommer vi til at mangle flere faglærte, når vi skal gennemføre den grønne omstilling, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Han har også pæne ord til, at regeringen har prioriteret penge til at fjerne sagspuklerne ved domstolene og styrke udenrigstjenesten, ligesom han roser, at der kommer flere midler til iværksætteri.

- Det er helt nødvendigt med bedre forhold for iværksættere, hvis Danmark skal være et af de bedste lande at starte og udvikle virksomhed i. Det kræver politisk fokus og økonomisk prioritering, og for at gøre det attraktivt at investere i iværksættervirksomheder kunne man med fordel begynde med at sænke aktie- og kapitalbeskatningen og løse problemet med lagerbeskatning ved børsnoteringer, siger DI-direktøren.

Læs også: Medicinalindustrien sikrer økonomisk fremgang

Savner FoU-fradrag og løsning på generationsskifte

DI havde dog gerne set, at der var initiativer i finanslovsforslaget, der prioriterede en styrkelse af Danmarks konkurrencekraft.

- Det er helt oplagt at få genindført FoU-fradraget på 130 pct. og at få styrket vilkårene for generationsskifte. På begge områder halter vi efter andre lande i EU og OECD, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han lægger til, at der ligeledes er brug for en snarlig løsning af de massive problemer ved generationsskifte.

- Det skal sikre, at familievirksomhederne ved, hvordan de står, når forretningen skal drives videre af næste generation. Regeringen har hele tiden haft både det og FoU-fradraget  i regeringsgrundlaget, og det er skuffende, hvis ikke der snart bliver slået søm i det, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Danmark i bund på vilkår for generationsskifte 

Let personskatter i stedet for lønforhøjelser

Lars Sandahl Sørensen er desuden ikke imponeret af, at regeringen vil bruge 3 mia. kr. på lønforhøjelser i stedet for målrettede skattelettelser, der bl.a. kan øge det økonomiske incitamentet til, at offentligt ansatte som sygeplejersker og lærere på deltid til vil arbejde mere. Det er ifølæge DI også mere fordelagtigt at bruge penge på skattelettelser, da det skubber klart mindre på aktiviteten og inflationen end offentligt forbrug.

- Vi håber stadig, at partierne vil se på at lempe personskatterne og selskabsskatten allerede i 2024. På den måde kan vi med det samme få sat gang i processen med at øge arbejdsudbuddet, som regeringen selv ønsker, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Skattelettelser på finansloven skal hurtigt skaffe arbejdskraft

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rasmus Anderskouv

Rasmus Anderskouv

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3853
  • Mobil +45 2949 4621
  • E-mail raa@di.dk

Relateret indhold