31.08.23 DIB Nyheder

Medicinalindustrien sikrer økonomisk fremgang

Fremgang i medicinalindustrien bremser den negative effekt af høje renter og et højt prisniveau, vurderer DI.

Ifølge Danmarks Statistik steg BNP i  2. kvartal med 0,3 pct. i forhold til kvartalet før. Beskæftigelsen gik ligeledes frem med 0,3 pct. Fremgangen er godt trukket af medicinalindustrien, vurderer DI. 

- Selvom høje renter og et højt prisniveau lægger en dæmper på størstedelen af den danske økonomi, steg BNP i andet kvartal. Det skyldes medicinalindustrien, som viser kraftig fremgang ikke mindst trukket af salget af Novos antifedmemedicin. Det er en fremgang så betydelig, at den mere end opvejer tilbagegangen i resten af økonomien, siger Morten Granzau, vicedirektør i Dansk Industri.

Uden for medicinalindustrien er afsætningen ret kraftigt vigende, men virksomhedernes forbrug i produktionen falder mere end afsætningen. Dette er i høj grad med til at dæmpe tilbagegangen uden for medicinalindustrien.

- Beskæftigelsen befinder sig på et rekordhøjt niveau. Vi venter dog, at den seneste tids fremgang vil blive afløst af vigende beskæftigelse og stigende ledighed i løbet af efteråret, siger Morten Granzau.

DST oplyser at medicinalindustrien løfter bnp med 2 pct.. i 1. halvår ift. Samme periode året før. Årsvæksten er ligeledes 2 pct. målt i andet kvartal ift. Samme kvartal året før. Disse tal er ikke set før.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold