DI: Gode og dårlige nyheder for eksportens vilkår
Fremgang i USA og recession i Tyskland trækker op og ned i OECD’s forventninger til 2023 og 2024.
Økonomerne i OECD har trukket fra og lagt til i sin nye analyse af klodens økonomiske nøgletal. Og det er både optimistisk og pessimistisk for danske eksportvirksomheder, vurderer DI. Det skyldes især, at de to største eksportmarkeder trækker i hver sin retning
Overordnet ser OECD mere positivt på væksten i 2023, men skruer tilsvarende ned for de positive toner for næste år. OECD opjusterer vækstskønnet for verdensøkonomien i år med 0,3 procentpoint til 3,0 procent. Til næste år sænkes prognosen med 0,2 procentpoint til 2,7 procent.
Mere end 900.000 danske arbejdspladser er afhængige af eksporten, så derfor kan vækstforventningerne få reel betydning. Cheføkonom i DI, Allan Sørensen, ser både gode og dårlige nyheder i OECD’s prognose.
- Den gode nyhed er, at det går markant bedre med amerikansk økonomi end frygtet i sommers. Der bliver skruet op for vækstudsigterne i USA i både 2023 og 2024. USA er det marked hvor vi henter allerflest eksportindtægter, siger han og fortsætter:
- Den dårlige nyhed er, at væksten på de nære eksportmarkeder i Europa er ikke lige så stærk som håbet på. Tyskland er i recession i 2023. Tyskland er det marked som flest danske virksomheder og arbejdspladser afhænger af, siger Allan Sørensen.
OECD-økonomerne hæver vækstforventningerne for USA med 0,6 procentpoint i 2023 til 2,2 procent. Samtidig sænkes forventninger til Tyskland med minus 0,2 procentpoint til minus 0,2 procent.
Læs også: Stort potentiale i øget dansk-tysk samarbejde
Højere renter tager luften ud af opsving
Prognosen for næste år er generelt ikke specielt opløftende, fordi verdensøkonomien går ned i tempo.
- Vækstudsigterne bliver desværre nedjusteret over næsten hele linjen. USA er næsten den eneste undtagelse. Væksten i verdensøkonomien vil både i 2023 og 2024 være lavere end den langsigtede vækst i verdensøkonomien, siger Allan Sørensen.
En væsentlig årsag er de kraftige rentestigninger, som blev sat i søen for at bremse en løbsk prisudvikling.
- Rentestigningerne har været fuldstændig afgørende for at bringe inflationen ned mod et mere normalt niveau, siger Allan Sørensen.
Ifølge OECD falder inflationen i eurozonen fra 8,4 procent i 2022 til 5,5 procent i 2023 og 3,0 procent i 2024.
- Inflationen er langsomt på vej ned og den tendens forventes at fortsætte. Der er dog stadig stor usikkerhed omkring inflationen og renterne, hvilket i sig selv er skidt for væksten, siger Allan Sørensen.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
