Elbilerne oplever solid fremgang på det danske marked.

08.09.23 DIB Nyheder

Fuld fart på salget af elbiler

Der er gang i salget ude hos landets bilforhandlere, og det skyldes især den store efterspørgsel på elbiler, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Bilsalget forsætter de gode takter her i 2023. Og i årets første otte måneder har der været fuld plade på fremgang. Det viser de månedlige, sæsonkorrigerede salgstal fra Danmarks Statistik for august måned.

- Fremgangen i bilsalget skyldes således først og fremmest, at næsten alle bilfabrikker rundt om i verden nu er ude af den forsyningskrise, der fulgte i forlængelse af corona-pandemien, og nu igen kan producere biler, siger Thomas Møller Sørensen, direktør i Bilbranchen i Dansk Industri.

Elbilerne drøner frem

Det er særligt elbilerne, der oplever solid fremgang på det danske marked. Hver tredje nye bil i august er en elbil

- Salget af nye elbiler bliver ved med at imponere. På et enkelt år er vi i Danmark gået fra, at hver femte nye bil er en elbil til, at det nu er mere end hver tredje. Det er godt nyt for den grønne omstilling. 

Branchedirektøren er dog bekymret  for, om den positive udvikling kan fortsætte.

- Grunden er, at elbilerne står til at få pålagt betydelig mere afgift fra 2026 i Danmark. Det er fortsat dyrere at producere en elbil, og det vil det også være i de kommende år. Vi har set i landene omkring os, at salget af elbiler gik ned, så snart man fjernede fordelene ved at købe dem. Derfor er det for tidligt at fjerne den lave registreringsafgift på elbiler i Danmark.

- I DI foreslår vi derfor, at alle biler i Danmark, både benzin-, diesel- og elbiler, betaler lidt mere i den løbende ejerafgift mod til gengæld at holde registreringsafgiften på elbiler på 2023-niveau frem mod 20230.

Se tallene her.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Thomas Møller Sørensen

Thomas Møller Sørensen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3383
  • Mobil +45 2684 3014
  • E-mail tms@di.dk

Relateret indhold