I 2028 går det for alvor løs. Året kan blive kronen på værket efter at en iværksætterdrøm, bliver til en fabrik, der i løbet af blot fem måneder vil kunne producere nok reaktorer, som kan levere energi svarende til Danmarks samlede elforbrug.

Det vil endda ske til en konkurrencedygtig pris og med en teknologi, der kan bidrage til at rydde op i deponeret affald fra atomkraftværker.

Sådan lyder visionen for Copenhagen Atomics, hvor 3 ingeniører fra DTU samt en fysiker fra AU i 2014 gik i gang med at omsætte teorien bag en ny generation atomenergi til handling. I løbet af de seneste ni år har denne indsats fået så meget substans og fart på, at virksomheden i dag har over 70 ansatte, og der hver måned kommer 2-5 nye medarbejdere til.

I løbet af et par år ventes over 200 at have job med at udvikle og producere de nye energianlæg, der som mini A-kraftværker i en 40 fods container, fleksibelt vil kunne bidrage til fremtidens mix af grønne energikilder, hvis testperioden bliver vel overstået. 

DI's direktør: Danmark bør se fordomsfrit på atomkraft

Droppede skepsis og blev direktør

Blandt de nyere i virksomheden er adm. direktør Mads Steenberg. Han droppede i maj selv sin skepsis for virksomhedens muligheder og kaster nu kræfterne ind i at videreudvikle virksomheden. Han kom med 30 års erfaring fra Londons investeringsmiljø og fokuserer derfor også på forretningspotentialet.

- Min fætter er en af grundlæggerne, så jeg har i mange år hørt om virksomhedens unikke teknologi over middagsbordet - uden at jeg blev helt overbevist. Men nu er tiden en anden. Behovet for grøn, stabil energi vokser, og vi skal eksempelvis være mere uafhængig af russisk gas. Derfor vil atomenergi blive en vigtig del af det energimix, som verden har brug for. Den generelle skepsis over for atomkraft er derfor også på retur, hvilket gavner efterspørgslen, fortæller Mads Steenberg.

Kort fortalt kan teknologien i Copenhagen Atomics reaktorer ikke sammenlignes med de klassiske A-kraftværker. Virksomheden baserer sin teknologi på smeltet salt reaktorer, som i kombination med blandt andet thorium, skaber energi.

Processen foregår i en container, der kan placeres relativt enkelt overalt på kloden. Risikoen for spredning ved uheld er samtidig minimal, fordi processen foregår under naturligt lufttryk, hvor den smeltede salt hurtigt størkner ved udslip. Der vil derfor ikke være en spredning i luften. 

Læs også: Atomkraft er ikke kun Tjernobyl og radioaktiv regn

Flytter til mere plads

Copenhagen Atomics kan desuden genanvende uran-affald, som stadig har betydelige mængder energi i sig, fra klassiske A-kraftværker. At energien fra container kraftværkerne ifølge direktøren samtidig kan blive så billig, 20 euro pr. megawatt-time, at den kan konkurrere med sort energi er en ekstra, og central gevinst.

- Det er en virksomhed, hvor medarbejderne er drevet af at medvirke til at udvikle en banebrydende teknologi, der kan give verden grøn og billig energi. Vi har derfor 12 nationaliteter ansat i dag. De kan eksempelvis være med til at sikre en grøn omstilling til klodens fattigere lande i Asien og Afrika, hvor prisen for energi er afgørende for valget af teknologi, siger Mads Steenberg. 

Ifølge direktøren er Copenhagen Atomics samtidig foran konkurrenterne, fordi virksomheden i nu ni år har arbejdet med teknologien i praksis, hvor de fleste andre i dag stadig hovedsageligt har teori og tegninger.

Copenhagen Atomics’ vokseværk har netop ført til, at virksomheden er flyttet fra Alfa Lavals inkubatormiljø i Søborg til industrihaller i Tårnby, hvor der er plads til den yderligere vækst. Teknologisk er virksomheden så langt, at man har to prototyper af energi-anlæggene.

Næste større skridt bliver i 2025, hvor en reaktor skal være klar til at blive prøvekørt i en måned. Virker reaktoren som forventet, vil virksomheden sætte serieproduktion i gang 2028. Målet er her, at der dagligt bygges en reaktor færdigt.

Fordel i Danmark – men ingen betingelse

Om den egentlige energiproduktion vil foregå i Danmark vil tiden vise. Som det i dag er der ingen myndigheder, som kan godkende dette, fortæller Mads Steenberg.

- Det vil helt sikkert være en fordel, hvis fabrikken kunne ligge her i landet – men det er ingen betingelse for virksomhedens udvikling. Vi ser os selv som en global virksomhed med danske rødder og vi er i dialog med mange lande, hvor vilkårene er anderledes, siger han.

Virksomheden er i Europa blandt andet i dialog med England, Schweiz, Finland og Sverige. I Asien er der aftaler med Indonesien om at sætte de første anlæg op.

Brug for kapital

Kapital er dog afgørende for at sikre Copenhagen Atomics videre vækstrejse. Frem mod 2025 skal der rejses op til 200 mio. euro for at nå de første mål. Og der er god dialog med forskellige investorer, fortæller Mads Steenberg, mens der også er en aftale med en investeringsbank på trapperne, som kan åbne døre til endnu flere investorer.

Og det bliver der formentlig brug for, da der frem mod selve produktionens start i 2028 skal der rejses yderligere omkring 1 mia. euro.

- A-kraft er også investeringsmæssigt et område, hvor opmærksomheden er skiftet rundt. Tidligere var ingen interesseret i at røre ved A-kraft - nu får vi henvendelser dagligt fra investorer, som vil høre mere om vores energiløsning. Stemningen er virkelig vendt, og vi har noget at vise frem allerede, så det har også betydning, siger han.

Læs også: Atomkraft er ikke kun Tjernobyl og radioaktiv regn

Eksportfremstød via DI’s netværk

Copenhagen Atomics vokseværk har desuden fået virksomheden til at melde sig ind i Dansk Industri.

- Vi føler, vi hører hjemme i Dansk Industri, fordi vi nu er en etableret virksomhed, der skal mere ud i verden. DI kan dels hjælpe med organisationens afdelinger, dels med de forskellige eksportfremstød. Her ser vi det som en klar fordel at være associeret med Dansk Industri og med Kongehuset, siger Mads Steenberg og tilføjer:

- Samtidig er DI et godt talerør på energiområdet, hvor DI er den rette til at få vores teknologi mere synlig på den brede agenda for ny energi.

Se Copenhagen Atomics medstifter Thomas Jam Petersen fortælle om virksomhedens teknologi her. 

Læs også: Atomkraft er ikke kun Tjernobyl og radioaktiv regn