Sig atomkraft og der er stor sandsynlighed for, at du får et billede af store reaktorer som Barsebäck eller Tjernobyl på nethinden. Og måske en lille snert af panikangst.

Det er der i hvert fald en del danskere, der gør. Men blandt andet i Danmark, er en ny generation af atomkraft ved at se dagens lys.

Det man kalder fjerde generation, som dels er sikrere end konventionelle atomreaktorer, dels mindre. De efterlader desuden mindre affald og kan genbruge atomaffald fra gamle anlæg.

Seaborg på Nørrebro i København er en af virksomhederne, der er i gang med at udvikle en reaktor, som man bedst kan beskrive som et minianlæg, der fylder godt og vel en container.

- Vores idé er at anlæggene skal bygges på pramme, som kan skibes derhen, hvor der er et behov. Det gør det både billigere og hurtigere at bygge, siger Jonas Stampe, forretningschef hos Seaborg.

DI's direktør: Tiden er moden til at genoverveje atomkraft i Danmark

Salt kan ikke eksplodere

Kort fortalt er der tale om et flydende saltreaktorkoncept.

Så i stedet for at have sin reaktor kølet og modereret af vand, som atomreaktorer er i dag, så bruges der flydende salt som kølemiddel til reaktoren, hvor man har sit radioaktive materiale. Hos Seaborg er det uran.

Saltet kan pumpes rundt i reaktoren ved meget lavt tryk i modsætning til, når man bruger vand, som skal pumpes rundt ved meget høj temperatur og højt tryk i konventionelle anlæg.

Det høje tryk betyder, at der er er risiko for eksplosion, hvis noget går galt. Som man så det med Fukushima-anlægget i Japan tilbage i 2011, hvor først et jordskælv og derefter en tsunami ramte.

Når eksplosionen sker, får man en stor sky af vand med radioaktivt materiale, som kan drive fra det ene område til det andet.

- Salt kan ikke eksplodere på samme måde, for trykket bliver aldrig højt. Kernereaktionerne sker inde i saltet i nogle lukkede rør, og skulle noget gå galt, så går der en bundprop og saltet falder ned i et kar, hvor det bundfældes og bliver til sten, forklarer Jonas Stampe.

Derfor er risikoen ved saltreaktorer langt mindre end ved konventionelle anlæg. Desuden er mængden af radioaktivt materiale, der skal bruges mindre og derfor bliver affaldsmængden også mindre. Faktisk kan man genbruge det radioaktive materiale i anlæggene.

Også affald fra konventionelle anlæg, som i dag skal forsegles, kan genbruges. Det vil dog kræve nogle politiske indgreb, hvis det skal være muligt, fordi den slags materiale også kan bruges til atomvåben, og derfor ikke sælges til alle og enhver.

Startet forfra

Jonas Stampe har været ansat i Seaborg i fire et halvt år, men virksomheden daterer tilbage til 2015.

Seks fysiker-uddannede kammerater kunne ikke slippe diskussionen om, hvordan man ville gøre, hvis man startede forfra med atomkraft

- Man er aldrig rigtigt lykkes med at gøre konventionel atomkraft til den teknologi, som man godt kunne tænke sig. Den er aldrig blevet foldet helt ud og fået opfyldt sit potentiale. Det var det, der drev diskussionen fremad hos stifterne. Hvad ville man gøre i dag, hvis man skulle starte forfra? Hvor ville man kigge hen?, fortæller Jonas Stampe.

De seks venner kiggede på gamle amerikanske eksperimenter fra 1960’erne, hvor man lavede en eksperimentel atomreaktor baseret på uran opløst i flydende salt. Konceptet blev aldrig ordentligt udviklet dengang, og det satte Seaborg-stifterne sig så for.

Først ved at en af dem dedikerede sig på heltid, mens de andre hjalp til i deres fritid.

Da Jonas Stampe kom til for fire et halvt år siden var der ti medarbejdere i Seaborg. I dag er der lige under 100.

Bygges på pramme

Hovedfokus for et salg af de anlæg, som ventes af være klar til kommercielt brug med udgangen af dette årti er Asien.

- Der sker rigtigt meget på det her område i Sydøstasien lige nu. Landene der har udfordringer med konventionel vedvarende energi på grund af lavere vindhastigheder, end vi har, og for eksempel monsunen, gør det svært at køre udelukkende på sol, som jo også kun virker halvdelen af dagen. Derfor har de rigtigt mange kul- og gasanlæg i deres energiproduktion, som kræver alternativ, og der er atomkraft et godt alternativ for at blive fossilfri, forklarer Jonas Stampe.

Seaborg har derfor koreanske samarbejdspartnere som på deres værfter hjælper med at udvikle og bygge anlæggene på pramme, der kan skibes derhen, hvor der er et behov for energi for eksempel i en industrihavn eller tæt på en storby.

- Det er en stor fordel, når man ikke har så veludviklet et elnet, som vi har i Skandinavien. Og så er det som sagt billigere og hurtigere at gøre det på den måde, siger Jonas Stampe.

Blæser nye vinde

Selvom Seaborgs primære fokus p.t. ligger i Sydøstasien, holder man i virksomheden også nøje øje med udviklingen i Danmark.

For mens atomkraft var et totalt no go i dansk sammenhæng for blot et år siden, begynder der at blæse nye vinde. Novo Nordisk Fonden har for eksempel meldt ud, at fonden afsætter 120 millioner kroner til et forskningsprogram, der skal styrke de danske forskningsområder indenfor kernekraft.

Senest har Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen slået til lyd for, at Danmark bør se mere fordomsfrit på alle fossilfrie energikileder. Også atomkraft som kan være et supplement til vedvarende nergi, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

- Vi har jo vores hovedkontor i Danmark, hvor vi prøver at tiltrække folk fra hele verden, derfor er det vigtigt for os, at der er et godt fundament for en virksomhed for vores. Og vi kan se, at der sker rigtigt meget på det, vi kalder public acceptance. Altså befolkningen åbner op overfor atomkraft, ligesom der også sker noget politisk. Mange er begyndt at kigge ind i, hvad atomkraft egentlig er, og hvad det kan bidrage med, siger Jonas Stampe.

Samtidig begynder vores nabolande at udvide deres atomkraftsektor.

I Sverige har regeringen meldt ud, at man gerne vil ændre miljølovgivningen, som siger, at der maksimalt må være ti atomreaktorer i drift i landet. Den svenske regering ser gerne, at ti nye reaktorer tages i brug i løbet af 2030’erne og 2040’erne.

- I Storbritannien udvider man også. Finland og Norge vil også have mere, og vi kigger selv på nogle projekter i Norge. Derfor synes jeg det ville værd at undersøge, hvad det betyder, hvis vi ophæver vores forbud fra 1985 mod atomkraft i dansk energiplanlægning. I Danmark er vi jo i gang med at lukke alle vores termiske værker ned, og Energinet har advaret mod blackouts på den anden side af 2030. Måske kan den nye generation af atomkraft spille en rolle der. Det kan man da i det mindste starte med at finde ud af og se på mulige konsekvenser, mener Jonas Stampe.

Læs også: Dansk virksomhed jagter atomenergi eventyr