I et laboratorie i Tåstrup arbejder ni mennesker fokuseret på det, der kan bidrage til grøn omstilling og måske en dag kan blive Danmarks nye eksportlokomotiv.

Svampe, der spiser savsmuld og laver rødder, der kan erstatte det fossile bindemiddel i asfalt.

- Mange tænker, som jeg selv gjorde i starten, kan det virkelig være sandt? Det ser sådan ud. Vi har indsendt patentansøgning, rejst penge og fremstillet flere prototyper nu, som vi tester. Holder vores tese, er der ingen grænse for udbredelsen, for alt asfalt i hele verden er lavet på samme måde, siger Line Kloster Pedersen, der er grundlægger af og CEO i Visibuilt ApS.

At bygge med det usynlige

Det er 1,5 år siden hun stiftede virksomheden. Navnet Visibuilt er en sammensætning af to ting, der er af afgørende betydning for den 29-årige bioteknolog, der er født og opvokset i Thy.

- Jeg er dybt fascineret af naturens magiske kræfter – af at gøre det usynlige synligt (visible), og bruge det til noget så håndgribeligt som at bygge (built). Og gerne noget, der kan løse et problem i verden, siger hun.

Som når svampes naturlige måde at være i verden på – at de danner et særligt rodnet ved navn mycelium, når de vokser - og at det rodnet er så unikt og stærkt, at det kan bruges som erstatning for et fossilt og CO2-udledende bindemiddel som bitumen i asfalt.

En revolution på vej

Line Kloster Pedersen forklarer, at asfalt isoleret set er et genialt produkt: Man blander grus og sten med bindemidlet bitumen, varmer op, hælder ud, lader hærde, og så kan vi køre på det i årevis. Det er enkelt, bliver produceret på samme måde på asfaltfabrikker i hele verden og holder længe.

- Problemet er bindemidlet bitumen, der stammer fra raffinering af råolie. Det er altså fossilt, så vi løber tør for det. Desuden er det energikrævende og CO2-udlende at skaffe og bruge - og der er ikke noget alternativ på markedet lige nu, siger Visibuilts CEO.

EU alene bruger årligt 83 milliarder kroner på bitumen.

Line Kloster Pedersens plan er en revolution eller som hun selv kalder det – et paradigmeskifte.

Altså ikke at lave justeringer af eksisterende asfalt, der har ændret sig meget lidt de sidste 100 år, ej heller at ændre industrien, men at skabe et nyt belægningsprodukt. Med samme egenskaber som asfalt, til produktion på asfaltfabrikker i hele verden - bare grønnere.

Den første prototype så dagens lys i 2023 og har fået navnet visiBIT.

Læs også: DI-duo skærper kamp for grønne bio-mirakler

Artikel fortsætter under foto

Tid til proof of concept 

Endnu er der ikke en vej, der er asfalteret med visiBIT svampemateriale. Men som start-up med bare et enkelt helt år på bagen er Visibuilt nået langt, og der køres testforsøg i samarbejde med bl.a. NCC og Munck Asfalt.  

- Jeg rejste i alt 15 millioner kroner i blandet soft-funding og konvertibelt lån i 2023, og vi har en klar plan frem til 2027. Vi er nu i alt 9 personer i virksomheden, har sendt vores første patentansøgning afsted og har fremstillet en borekerne på 10 cm. diameter samt en seks kilo tung flise, vi skal i gang med at lave vejtestkørsel på, siger Line Kloster Pedersen.

Hun forklarer, at Visibuilt lige nu er på det stadie, der på iværksættersprog hedder ’proof of concept’ – hvor den har demonstreret, at princippet er til stede med prototyper. Næste stadie er et af de farligste og har fået navnet ’valley of death’, fordi kun få start-ups, ifølge CEO’en, overlever den fase.

- Vi skal til at teste og skalere fra gram og kilo til ton, samtidig med at vi endnu ikke tjener penge. Vi er utrolig heldige, at vi har kunnet leje os ind i eksisterende anlæg hos Teknologisk Institut og få hjælp igennem deres Biosolutions Technology Center, siger Line Kloster Pedersen, der i samme åndedrag efterlyser en dansk strategi for at hjælpe biosolutiuons start-ups som Visibuilt, for listen over udfordringer er lang:

Ikke om jeg så brugte 100 år

På EU-plan er der for eksempel ingen standarder for asfalt uden bitumen og dermed ikke mulighed for at visiBIT bliver CE-mærket. Det kan muligvis ændres, men vil tage tid og er en meget stor mundfuld for en lille start-up.

- Vi er blevet sammenlignet med eksempelvis Chr. Hansen i forhold til, at vi måske kan levere en ny eksportsucces og en virksomhed, Danmark kan være stolt af. Men vores produkt er i en kategori – biosolutions – der nærmest ikke findes. Vi er selv lynhurtige udviklere, men godkendelser, udbud og lovgivning er langsomt, så her har vi brug for hjælp, siger CEO’en.

Blandt andet derfor – og fordi Visibuilt vokser og har brug for personalejuridsk rådgivning - har Line Kloster Pedersen netop meldt sin virksomhed ind i Dansk Industri og branchefællesskabet DI Bio.

- Jeg outsourcer alt det, jeg kan. Ellers rykker vi ikke hurtigt nok. For et halvt år siden stod jeg for eksempel selv i laboratoriet og lavede prototyper. Men jeg indså, at min største force ikke er selve forskningen - om jeg så brugte 100 år på det, ville resultatet være tvivlsomt – så nu har jeg ansat en virkelig dygtig forskningsleder, fortæller hun.

Motivation af naturens magi

Visibuilt’s CEO er med sine egne ord allerbedst til at udvikle strategier, bygge partnerskaber, fortælle om projektet og rejse den kapital, der kan skalere og forløse det store potentiale i hendes forretning. I den forbindelse peger hun på tillid og evnen til at række ud.

- Nogle tænker måske, at start-ups skal kunne det hele selv. Og føler det er sårbart at række ud. For mig er det omvendt. Jeg tror på, at sammen bliver vi mere end summen af vores enkeltdele – at det er sårbart ikke at række ud. Jeg ville ikke være, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde haft tillid og fået enormt meget hjælp fra mit netværk til alt fra prototyper til ansættelser og fondsansøgninger, siger hun.

Der har allerede været mange og lange dage på kontoret og laboratoriet i Tåstrup. Og der kommer mange flere, for Visibuilt har fortsat et godt stykke til mål.

Line Kloster Pedersen fortæller, at blot ti procent af start-ups bliver til noget, og at hendes motivation kommer fra overbevisningen om, at hun har fat i noget, der virker.

- At hjælpe en industri med at rykke sig fra 100 år gamle principper og samtidig bidrage til at øge verdens bæredygtighed er meget meningsfyldt. Når vi også engang tjener penge, er det fint. Men det er muligheden for at bygge broen fra forskning til fremgang - at gøre det umulige muligt – og at være tæt på naturens magi, der er min største motivation og gør, at jeg hver dag glæder mig over arbejdet.

Læs også: DI om EU's ny bio-strategi: Stort grønt spring fremad