Skal alle medarbejdere registrere arbejdstid fra 1. juli?
Fra 1. juli har arbejdsgivere pligt til at have et system til måling af medarbejders daglige arbejdstid. Men betyder det også, at alle medarbejdere skal gøre det?
Med EU-Domstolens afgørelse af 14. maj 2019 i den såkaldte Deutsche Bank-sag blev det fastslået, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgivere at indføre et objektivt og pålideligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.
Det førte den 23. januar til, at Folketinget vedtog ændringer til lov om arbejdstid, som betyder, at alle arbejdstimer skal registreres.
- Der er grund til at rose den danske implementering, som gør, at følgerne af loven ikke bliver nær så omstændelige, som det kunne være blevet, siger Christoffer Thomas Skov, vicedirektør i Dansk Industri (DI).
Læs også: Lov om ændring af arbejdstidsloven er vedtaget
Selvtilrettelæggere kan undtages fra registrering
Men selv om det altså kunne være endt med større besvær, er det stadig nødvendigt for alle arbejdsgivere at have styr på reglerne og indføre et system til registrering.
- Som udgangspunkt er det sådan, at alle medarbejdere - både timelønnede og funktionæransatte - skal registrere arbejdstid. Kun medarbejdere, der karakteriseres som ”selvtilrettelæggere”, fordi de selv har indflydelse på, hvordan de tilrettelægger deres arbejdstid, kan gå fri af pligten, siger Christoffer Thomas Skov.
DI har udarbejdet en skabelon til et tillæg til ansættelseskontrakten for medarbejdere, der defineres som selvtilrettelæggere.
- Vi opdaterer desuden løbende DI’s mere end 80 forskellige ansættelsesskabeloner, så de er tilpasset de nye regler om arbejdstidsregistrering, ligesom vi løbende opdaterer vores FAQ om reglerne, siger Christoffer Thomas Skov.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
