13.06.19 BVT Nyheder

Realkompetencevurdering af chauffører ansat under vaskerioverenskomsten

Chauffører som er ansat under Vaskerioverenskomsten skal realkompetencevurderes i forhold til godschaufføruddannelsen

Dansk Industri modtog tidligere på året, i forbindelse med et virksomhedsbresøg hos Vraa Dampvaskeri, et spørgsmål om, hvilken erhvervsuddannelse de ufaglærte chauffører under Vaskerioverenskomsten skal realkompetencevurderes til, for at give virksomheden adgang til at søge støtte til aftalt uddannelse i Vaskeribranchens Uddannelsesfond.

Dansk Industri har i den forbindelse rettet henvendelse til 3F Transport, som har bekræftet over for Dansk Industri, at den relevante erhvervsuddannelse for chaufførerne er uddannelsen til godschauffør. Chauffører som er ansat under Vaskerioverenskomsten bør derfor realkompetencevurderes i forhold til godschaufføruddannelsen.

Skrevet af:

Marie Hau