01.10.21 ARI Nyheder

Urbaser A/S melder sig ind i ARI

ARI vokser og forener nu 11 af branchens største og mest toneangivende virksomheder.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Urbaser, der er en af landets store og toneangivende virksomheder inden for dagrenovation. Urbaser servicerer borgerne i 25 kommuner med afhentning af dagrenovation samt andre og mere specialiserede opgaver.

Som en del af den spanske Urbaser-koncern, der er aktiv i 27 lande, arbejder Urbaser i Danmark imod målet om et samfund uden affald.

For ARI understreger det værdien af at samle branchen om at sigte efter de højeste standarder inden for affaldshåndtering og genanvendelse. I takt med, at rammerne om affaldssektoren ændres markant de kommende år er det et vigtigt pejlemærke.

Urbaser er en del af den spanske koncern af samme navn, og beskæftiger i Danmark 600 medarbejdere, råder over 300 lastbiler og omsætter for 500 millioner kroner årligt. 

Velkommen til.

Relateret indhold