Lærlingeindsatsen: VELUX Teknologicenter har knækket koden
Hos VELUX' teknologicenter i Skjern er lærlingeindsatsen en succes. Hør ansvarshavende Senior Manager Dennis Hansen og lærlingene Michael Nielsen og Nina Hessellund fortælle hvad, der udgør en attraktiv læreplads.
På VELUX Teknologicenter (TC) i Skjern designes, udvikles og bygges de maskiner, som skal bruges i produktionen på virksomhedens fabrikker rundt omkring på hele kloden. Når der er behov for en ny funktion til at optimere fremstillingen af de velkendte vinduer, sidder dygtige teknikere klar til at lave maskiner, der automatisere processen, og som kan implementeres i produktionskæden - helt fra bunden. Til det formål har VELUX brug for kompetent arbejdskraft og særligt automationsteknikere. DAU er taget på besøg på teknologicenteret for at høre om lærlingeindsatsen, og hvorfor lærlingene mener, at de har fundet den bedste læreplads hos VELUX.
Automatik er fremtiden
I disse år bliver industrien mere og mere automatiseret, og robotter implementeres i stadig stigende grad. Hos VELUX er det både et spørgsmål om at højne effektiviteten og sikre en forsat høj kvalitet i produktionen, men også om vanskeligheden ved at rekruttere timelønnede i dag. Det går altså kun én vej med automatiseringen, og det er fremad. Det samme gør sig gældende med digitalisering. Som Senior Manager hos VELUX Teknologicenter, Dennis Hansen, fortæller, går automatisering og digitalisering hånd i hånd. "Vi vil rigtig gerne have flere digitale produktioner: det handler både om dataopsamling, osv. Mange af de initiativer, vi laver for at indfri vores mål, kræver automatikteknikere. Tingene bliver mere og mere komplekse og bundet sammen, hvilket giver en højere grad af afhængighed. Derfor bliver vi nødt til at sikre udviklingen af nye kompetencer både i teknologicenteret og i vedligeholdelsesfunktioner på vores produktionssites. ".
Lærlinge er afgørende for at kunne indfri både de høje ambitioner og krav fra omverdenen, som skal sikre virksomhedens konkurrencedygtighed. Ikke bare for at bære fagligheden videre til næste generation, men også for at virksomheden får adgang til den nyeste viden om teknikker og systemer, helt frisk fra erhvervsskolerne og forskningen. Det er altså fremtiden, lærlingene uddannes til; på sin vis er de fremtiden. Men som automatikteknikerlærlingen hos VELUX, Michael Nielsen, siger, så hænger automatikteknikere ikke ligefrem på træerne - især ikke dem, som også kan programmere. Derfor er virksomheder som VELUX nødt til at gøre en aktiv indsats for at uddanne de ansatte og højne deres kvalifikationer. Hvordan gør de så det?
Ifølge Micheal får lærlingene i Skjern lov til arbejde med svært stof, som udfordrer dem - men som også giver mening fra første dag. "Det er noget af det fedeste," fortæller Micheal, "at vi ikke bare bliver sat til at feje gulve og vedligeholde maskiner. Vi laver ikke de kedelige opgaver. Slet ikke". Og ifølge Dennis Hansen er det med fuldt overlæg, at selv helt nye lærlinge bliver mødt af svære opgaver. Det er sådan, de udvikler sig. Micheal Nielsen fortæller desuden, at lærlingene laver alt fra at bygge tavler til at bygge maskiner. Nogle dage trækker de luft, andre dage trækker de kabler. Somme tider bliver de også sat til at hjælpe på fabrikken ved siden af, hvis der er problemer med maskinerne der. Så vedligeholdelsesopgaver får de også, men det er sjældent. Det, som er kendetegnende for VELUX TC som læreplads er, at lærlingene er med i hele processen: de starter med at få udleveret en tegning, bygge tavle, få den monteret på maskinen, trække kablerne rundt mellem de forskellige motorer og dele. Derefter køres maskinen ind, og endeligt skal den sættes op - ofte et sted i udlandet. Det kommer lærlingene også med til, hvad enten det er Tjekkiet, Frankrig eller på fabrikken i Østbirk nord for Horsens. Lærlingene inddrages også i designfasen, idet de får mulighed for at komme med inputs, når konstruktørerne gennemgår deres konstruktioner i 3D-reviews for programmørerne.
Mentorordningen og fællesskabet
Hos VELUX TC har alle lærlinge en mentor. Mentoren er den person, som sætter lærlingene i gang hver dag og som følger og understøtter dem hele vejen. Hvis der er nogen spørgsmål, så kan lærlingen altid henvende sig til mentoren, som har samme faglige baggrund, som derfor kan give sparring, både fagligt og personligt, da de har været igennem samme uddannelse. Nina Hessellund, som også er lærling på VELUX TC, fortæller, at selve organiseringen ikke er udpenslet i særlig grad, men at ordningen sikrer, at lærlingene altid ved, hvem de skal gå til, hvis de har brug for noget. Men hun understreger, at alle kan snakke med alle på VELUX TC, og at der altid er tid til at svare på hendes spørgsmål. Faktisk fortæller hun, at der ikke er mærkbar forskel på lærlingene og de andre ansatte i øvrigt - de bliver behandlet ens.
Dennis Hansen beskriver, at de lærlinge, som trives i teknologicenteret har flere ting til fælles: de kan arbejde selvstændigt, og så brænder de for teknik og teknologi. Dennis lægger vægt på, at lærlingene får mulighed for at prøve en masse forskellige ting af, mens de er lærlinge, og at de tidligt i forløbet får givet meget ansvar. Helt grundlæggende ses de ikke som lærlinge, men personer under uddannelse, som indgår i teamet på lige fod med alle andre. Det gør, at virksomheden får nogle dygtige medarbejdere, når de kommer ud på den anden side, der både kan få job internt i teknologicenteret som eksempelvis programmør, el-teknisk tegner, i vedligeholdelsen i den øvrige produktion eller i en som eksempelvis projektleder.
Voksenlærlinge har andre prioriteter
Dennis Hansen pointerer, at det er blevet sværere at rekruttere unglærlinge end tidligere. Han peger på tendensen til, at de unge i højere grad vælger en gymnasial uddannelse frem for en læreplads som en af forklaringerne. Men hos VELUX ses voksenlærlinge som en kapacitet. Fordelen ved voksenlærlinge er, at de kan arbejde mere selvstændigt allerede fra første dag. De er vant til at færdes på en arbejdsplads og samarbejde professionelt, fortæller Dennis Hansen. Både Nina og Michael fortæller, at det er andre prioriteter, som fylder, når man er voksenlærling og skal søge læreplads. Eksempelvis var det afgørende for Micheal at have en lærepladsen på plads, før han startede på uddannelsen. Ellers ville han ikke have forladt sit tidligere job som butikschef hos Jysk: "Det er et kæmpe plus, at vi kan få lov til at være ansat, mens vi går på grundforløbet. Som voksenlærling har vi som regel et etableret liv i forvejen, så vi er nødt til at have lidt sikkerhed, før vi smider alt, hvad vi har i hænderne".
Udover at have kontakt med erhvervsskolerne og være tilstede med jobopslag på diverse sider, så rekrutterer VELUX også internt i virksomheden: Shop Floor Managerne udpeger for eksempel de personer blandt de timelønnede medarbejdere, hvor der er et potentiale for at udvikle medarbejderen yderligere. Lærlingene, der fortsætter i afdelingen kan eksempelvis arbejde som automationsprogrammør, med elteknisk konstruktion, eller i digitaliseringsteamet. Man kan også blive projektleder i en af produktionerne og stå for indkøb af nyt produktionsudstyr, optimere og effektivisere. Så der er rigtig mange muligheder efter endt læretid.
Nina fortæller, at hun besluttede at blive hos VELUX allerede før, at lærepladsen egentlig var i stand: "Jeg vil helt sikkert blive i faget. Jeg vil helt sikkert også blive hos VELUX, som ser ud lige nu. Det besluttede jeg mig allerede for før jeg fik læreplads; at fandt jeg et sted, hvor jeg var glad og havde det godt med mine kollegaer og vigtigst af alt, at der var grobund for, at jeg kunne blive dygtigere til det, jeg gerne ville blive dygtigere til, så ville jeg blive - og det ser det ud til, at jeg kan her". Nina nævner flere ting, som er afgørende for, at hun bliver i virksomheden. For det første er der mange muligheder i automatikfaget. For det andet er der mange muligheder i en stor virksomhed som VELUX, men det vigtigste er faktisk, at man selv er herre over, hvor det hele skal ende - altså at der er mulighed for at udvikle ens egen karriere.
Automatikteknikeruddannelsen
Automatikteknikeruddannelsen udbydes i dag på otte skoler i Danmark. I 2021 fuldførte 184 lærlinge en erhvervsfaglig uddannelse indenfor automatik og automationsproces ifølge Danmarks Statistik. DI's Lærlingeindsats bekender sig til at hjælpe danske virksomheder med at finde lærlinge indenfor alle fagområder i industrien. Se mere på Lærepladsfælleskabet | Se hvordan du får nye lærlinge - DI (danskindustri.dk).