DI: Nye udbudsrammer for havvind kan blive et temposkifte i den grønne omstilling
Det er et historisk stort udbud af havvind, som et bredt flertal i Folketinget i dag har aftalt udbudsrammerne for. Som noget nyt skal der tages højde for havnaturen og miljøet, og det er også besluttet, at staten skal eje en del af havvindprojekterne. DI havde gerne set projekterne blive til virkeligheden uden statslig ejerskab, men der er nu landet en model, der sikrer fremdrift, og landets største erhvervsorganisation håber, at udbuddene er på plads inden sommerferien i 2024, for der er behov for hastighed i den grønne omstilling.
I dag er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om udbudsrammerne for de aftalte 9 GW havvindenergi, der kan forsyne mellem ni og 14 millioner almindelige husstande med grøn strøm.
- Med den her aftale om havvind sættes der skub i den grønne omstilling frem mod 2030, hvor den grønne strøm vil være et kerneelement for transporten, industrien og vores hverdag. Det er et stort arbejde, der ligger bag, og det er flot, at det er lykkedes klima-, energi- og forsyningsministeren at lande en bred aftale. Nu handler det simpelthen om at få hastighed i processerne og luft under vingerne på den danske vindindustri, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, og fortsætter:
- Med aftalen får vi blandt andet mulighed for at opstille endnu flere havvindmøller på det samme område. Den fleksibilitet er helt afgørende for, at vi kan sætte grøn strøm til power-to-x og fremtidens grønne brændstoffer til blandt andet fly og skibe, siger Emil Fannikke Kiær.
Som noget helt nyt i dansk havvindshistorie skal staten nu være medejere af dansk havvind, men dog holde armslængde til driften og bestyrelsens arbejde. Det statslige ejerskab bliver maksimalt 20 pct., som det er kendt fra Nordsøfonden indenfor olie- og gasområdet.
- Statsligt ejerskab er ikke den ideelle løsning, men det er en løsning, som der er politisk enighed om, og som betyder, at vi nu kan fokusere på det, der er vigtigst; at få fart på den grønne omstilling. Det er vigtigt, at der skal være en armslængde mellem statens ejerskab og den daglige drift. Det her kommer til at ændre praksis for vindudviklerne herhjemme, så nu handler det om, at konstruktionen ikke forsinker udbuddene eller mindsker investorinteressen, Emil Fannikke Kiær.
Energiøen ved Bornholm, som bliver den første i Danmark og også den største havvindmøllepark til dato, indgår også i aftalen. Energiøen skal være sat i drift inden udgangen af 2030, og den skal være med til at øge den danske forsyningssikkerhed, når den leverer grøn strøm til både Sjælland og Tyskland, men forhåbentligt også Bornholms eget elnet.
- Energiø Bornholm er et gigantisk infrastrukturprojekt, der skal forbinde to lande. Øen skal være med til at øge vores forsyningssikkerhed i årene efter 2030 og gøre det muligt at eksportere grøn strøm. Vi er rigtig glade for, at der nu ligger en konkret beslutning om at opføre øen, siger Emil Fannikke Kiær.
Følg os på:
