23.09.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Digitalt fremstød øger synligheden af danske cirkulære løsninger

I september blev World Circular Economy Forum (WCEF) afholdt. Arrangementet er blandt verdens mest anerkendte konferencer indenfor cirkulær økonomi. Her deltog et digitalt fremstød bestående af otte danske virksomheder med cirkulære løsninger, kompetencer eller forretningsmodeller. Formålet med det digitale fremstød var, at sikre flere danske cirkulære SMV’er får skabt en større forståelse for markedsmulighederne og skabe eksportåbninger i Nordamerika. En af de deltagende virksomheder var Plus Pack, der designer, udvikler og sælger bæredygtig emballageløsninger.

Plus Pack deltog i september sammen med syv andre danske virksomheder i ét digitalt fremstød. Her har formålet med fremstødet været at udveksle erfaringer samt skabe konkrete eksportåbninger i Nordamerika.

Stort potentiale for salg af cirkulære løsninger i Nordamerika

På den internationale scene er Danmark kendt for sine grønne innovative løsninger. Det danske grønne brand er medvirkende til at skabe et attraktivt udgangspunkt for danske virksomheder, som ønsker at eksportere deres grønne løsninger. En af de virksomheder, som oplever stor interesse for deres produkter i udlandet, er Plus Pack. Med henblik på større viden omkring det Nordamerikanske marked og eksportmulighederne valgte Plus Pack, at deltage i det digitale fremstød, som fokuserede på eksport af danske cirkulære løsninger i Nordamerika.

’’Både Canada og USA er store markeder, og vi har i mange år haft særligt fokus på Canada. Nu ser vi, at USA også rykker. Vi er derfor interesserede i at forstå, hvordan vi kan være med til at skabe endnu mere værdi i fødevarebranchen med nye cirkulære emballageløsninger og understøtte den grønne omstilling. En af vores styrker er design og udvikling af kundetilpassede emballageløsninger i materialer, som er lette at genanvende.’’ Camilla Haustrup Hansen, Direktør i Plus Pack.

Hør webinaret fra det digitale fremstød:How Danish Businesses Create Impactful Solutions

Plus Pack designer, udvikler, producerer og sælger bæredygtige emballageløsninger til mad og måltider verden over. Den danske virksomhed har særligt fokus på FN’s verdensmål 12: ’Bæredygtigt forbrug og produktion’, og visionen er at være den foretrukne partner indenfor kundetilpassede og bæredygtige emballageløsninger samt levere 100% genanvendelige produkter uden CO2-udslip. Plus Packs primære marked er Europa, men ser store potentialer i det globale marked.

Læs mere om Plus Pack her.

Markedet for cirkulære emballageløsninger er nyt, men i eksplosiv vækst

Danske virksomheder er førende indenfor udviklingen af cirkulære løsninger og flere og flere af DI’s medlemmer arbejder målrettet med at udvikle produkter og processer som er baseret på genanvendelse og ressourceeffektivitet. USA, og særligt New York, kigger mod Europa for at finde inspiration og eksempler på hvordan industrier kan omstilles mod cirkularitet. At positionere danske virksomheder centralt i dette hastigt voksende marked kræver nytænkning og øget vidensudveksling.

Fælles indsats skaber eksportåbninger

For mindre SMV’er kan det være svært at indtræde på nye markeder alene, hvorimod et fælles fremstød giver øget eksponering og kontakt til relevante lokale stakeholdere. DI USA arrangerer med jævne mellemrum eksportfremstød og delegationer på det amerikanske marked, hvor DI USA bistår virksomhederne med et solidt funderet netværk og faglig indsigt, som kan bidrage til at skabe en større forståelse og indsigt i markedet for virksomhederne. Du kan læse mere om hvad DI USA laver indenfor den cirkulære dagsorden her og se hvordan du kan deltage i den største cirkulære festival i Nordamerika, Circular City Week, som DI’s kontor i USA har søsat her.

 

DI USA

DI's kontor i New York har mange års erfaring som strategisk sparringspartner indenfor eksport for danske virksomheder i USA. Gennem vores lokale tilstedeværelse, store netværk og opsøgende arbejde kan vi generere resultater, der kan mærkes på bundlinjen. I USA gør DI også en ekstra indsats for at assistere det grønne Danmark.

Læs mere om DI USA her.

Om World Climate Economic Forum (WCEF)

World Circular Economy Forum (WCEF) er blandt verdens mest internationale og anerkendte konference indenfor cirkulær økonomi. Hvert år tiltrækker + 4000 globale forretningsledere, politiske beslutningstagere og eksperter inden for den cirkulære agenda. WCEF er derfor et internationalt udstillingsvindue og vidensplatform, hvor en række forskellige aktører på tværs af industrier kan deltage.

Læs mere om WCEF her.

Louis Funder

Louis Funder

Generel Manager, US

  • Direkte +45 3377 3784
  • Mobil +12028132276
  • E-mail lfk@di.dk

Relateret indhold