Sorgorlov ved barns død

Mødre, fædre, medmødre og begge adoptanter har ret til sorgorlov, hvis de mister et barn, eller barnet bliver bortadopteret.

Hvem har ret til sorgorlov?

Hver af forældrene har ret til sorgorlov i op til 26 uger, såfremt man mister sit barn fra 22. graviditetsuge og frem til barnet fylder 18 år. Forældrene har endvidere ret til sorgorlov i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Tilsvarende har forældre til et barn, der er adopteret, ret til sorgorlov, hvis barnet dør inden barnet fylder 18 år.

Hvornår skal sorgorloven varsles?

Medarbejderen har pligt til at varsle orloven over for arbejdsgiveren uden ugrundet ophold.

Kan man holde drypvis orlov?

Medarbejderen, der afholder sorgorlov kan i orlovsperioden genoptage arbejdet helt eller delvis på samme måde.

Der kan ikke udbetales barselsdagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid. Retten til barselsdagpenge for disse uger bortfalder og kan ikke udskydes til senere brug. Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og der vil kunne udbetales barselsdagpenge for den resterende del af orlovsperioden, hvis beskæftigelseskravet på ny er opfyldt.

Hvilken betaling har man ret til under sorgorlov?

Medarbejderen har efter barselsloven ret til barselsdagpenge under sorgorloven.

DI’s overenskomster indeholder ikke hjemmel til, at medarbejderne har ret til løn under sorgorlov, idet der alene ydes løn i forbindelse med graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov.

Skabeloner

Skabelon til fraværsdokumentation

Hent

Reglerne

Barselsloven

Artikel opdateret den 03.02.21

 

FÅ RÅDGIVNING

I Juravagten sidder DI’s eksperter i personalejura klar til at hjælpe dig, uanset om du har overenskomst eller ej.  Åbningstid er mandag-torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-16

Er du fra industrivirksomhed på Industriens Overenskomst?
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)


Er du fra en byggevirksomhed?
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Er du fra en transportvirksomhed?
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

Har du spørgsmål om funktionærer?
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Er du fra en service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed?
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

  Skriv til Juravagten

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter