Forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker er aktuelt fra det allerførste job og til pensionen.

Foto: Getty Images
06.01.21 Vi rådgiver dig Nyheder

100 mio. kr. til forebyggelse af nedslidning og ulykker

Der er afsat 100 mio. kr. årligt til forebyggelsesinitiativer i private små og mellemstore virksomheder i perioden 2021-2023. Det er en tilskudsordning, der er oprettet i forbindelse med aftalen om ret til seniorpension for nedslidte - også kaldet ”Arne pensionen”. Puljen forventes åbnet i marts 2021.

Af finanslovsforslaget fremlagt i december fremgår, at formålet med ordningen er at forebygge, at ansatte på små, private virksomheder nedslides fysisk eller psykisk, kommer ud for arbejdsulykker samt fremme ansattes sundhed ved fysisk træning på arbejdet.   

Midlerne vil kunne søges af alle små, private virksomheder med maksimalt 50 ansatte.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges om støtte til projekter med rådgivning fra autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvor rådgivningen tilpasses den enkelte virksomheds behov, og f.eks. kan bestå i hjælp til at  virksomheden får kortlagt behov i forhold til aktuelle fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblematikker.

Der kan herudover søges om støtte til sundhedsfremme i form af fysisk træning på arbejdet samt leje og afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø samt reducere risici for arbejdsulykker.

Retningslinjer og administration af midlerne

Regelarbejdet er i gang. DI Arbejdsmiljø deltager i høringsprocessen. Arbejdstilsynet vil administrere ordningen, som vil fremgå mere præcist af den kommende bekendtgørelse om pulje til forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker i små private virksomheder. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i marts 2021.

Når reglerne er klar, vil DI igen lægge en nyhed her på di.dk.

Merete Dengsøe

Merete Dengsøe

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4648
  • Mobil +45 2320 8715
  • E-mail mgsd@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.