Vi rådgiver dig

Danskernes e-commerce tracker

Q4: For at blive klogere på danskernes online vaner, har Dansk Industri og Epinion udviklet Danskernes e-commerce tracker. Den afdækker bl.a. hvem der handler mest online, hvad de køber, hvor de køber ind, hvor meget de køber for og hvad der er de vigtigste parametre for at vælge en webshop. Download analysen og bliv klogere på danskernes indkøbsvaner

Danskernes e-commerce tracker, følger udviklingen og potentialet for onlinesalg

Trods opbremsning i forbruget er de danske forbrugere stadig glade for at købe ind online, hvilket er godt for de virksomheder, der har aktiveret online salgskanaler eller overvejer at gøre det.

Onlinesalg giver ikke kun muligheder for de lokale butikker, der ikke længere er begrænset af geografi, men kan udvide kundebase både med landsdækkende salg og internationalt salg. Onlinesalg skaber også mulighed for at drive en mere effektiv forretning og salget udvikler sig. I denne analyse
kan du som noget nyt se, at salg af datovarer indenfor fødevarer er blevet en populær kategori.

Ny trend – Direct-To-Consumer

Med online salgskanaler har også producenterne fået nye muligheder. I denne analyse får du data på, hvem der handler direkte hos producenterne.

Men hvordan sælger man bedst til de online forbrugere? Og hvilke funktioner skal en webshop have for at vinde ordren online? Det får du svar på.

For at blive klogere på danskernes onlinevaner, har Dansk Industri og Epinion udviklet ”Danskernes ecommerce tracker”. Den afdækker bl.a. hvem der handler mest online, hvad de køber, hvor de køber ind, hvor meget de køber for. I denne version zoomer vi også ind på en af de bæredygtige trends, der er indenfor e-commerce - nemlig re-commerce og onlinesalg af ”bekæmp madspild”.

Det er vores ambition, at ”Danskernes e-commerce tracker” skal hjælpe danske virksomheder med at være på forkant med udviklingen, ved at forstå kunderne og bevægelserne. Danskernes e-commerce tracker udkommer kvartalsvis og med en årsudgivelse for det foregående år i februar.

Med ”Danskernes e-commerce tracker” ønsker vi, at bidrage til at øge danske virksomheders konkurrenceevne.

Relateret indhold