Vi rådgiver dig

Ny e-commerce analyse for Q2, afslører en ny rangorden og at danskerne har købt mere tøj

Q2: For at blive klogere på danskernes online vaner, har Dansk Industri og Epinion udviklet Danskernes e-commerce tracker. Den afdækker bl.a. hvem der handler mest online, hvad de køber, hvor de køber ind, hvor meget de køber for og hvad der er de vigtigste parametre for at vælge en webshop. Download analysen og bliv klogere på danskernes indkøbsvaner

Men hvad vil de danske forbrugere have? 

For at blive klogere på danskernes onlinevaner, har Dansk Industri og Epinion udviklet ”Danskernes e-commerce tracker”. Den afdækker bl.a., hvem der handler mest online, hvad de køber, hvor de køber ind, hvor meget de køber for. 

Onlineforbruget er status quo 

Det gennemsnitlige onlineforbrug i Q2 2023 var 1.549 kr., hvilket er 9 kr. lavere ift. Q2 2022. Danskerne har i Q2 2023 i gennemsnit brugt 693 kr. ved seneste online køb, hvilket er 2 kr. højere i forhold til Q2 2022. 

I Hovedstaden blev forbruget øget, mens det faldt i andre regioner. Voksne uden børn handler for flest penge, forældre med hjemmeboende børn handler hyppigst. Unge forsætter en opadgående kurve. Seniorerne forholder sig stabilt og gør, som de plejer. 

Danskerne har købt mere tøj i andet kvartal 2023  

Danskerne har købt mere tøj end i samme kvartal sidste år og to procentpoint mere end i første kvartal 2023.  

83% af alle online køb i andet kvartal var fysiske produkter, heraf var 37% tøj og sko. Det er en stigning af tøjkategorien på fire procentpoint i forhold til samme periode sidste år og to procentpoint i forhold til første kvartal 2023. 

Forbrugerne er mere prisbevidste i andet kvartal 2023  

De danske onlineforbruger har foretaget færre impulskøb, da andelen falder fra 37% til 35% - målt op mod samme kvartal i 2022. Over en tredjedel af onlineforbrugerens indkøb er dog stadig impulskøb. 

Men prisen er vigtigt, og den er blevet endnu vigtigere i andet kvartal, hvor online forbrugerne vurderer prisen som ikke bare den vigtigste købsparameter, men en endnu vigtigere købsparameter. Den er øget med to procentpoint fra 38% til 41% i forhold til andet kvartal 2022. 

Juni blev den bedste måned i andet kvartal 2023 

Sådan var det ikke i 2022, hvor juni var den værste måned. Danskerne handlede i juni 2023 for 1.570 kr. i gennemsnit og shoppede 3,5 gange, hvilket også er lidt flere gange end kvartalets gennemsnit på 3,4. I juni 2022 var det gennemsnitlige onlineforbrug på 1.509 kr., hvilket er en stigning for juni 2023 på 61 kr.

Levering skal helst være gratis og i pakkeshoppen  

53% af danskerne betalte ikke for deres levering i anden kvartal 2023. Det er en stigning på fire procentpoint i forhold til samme periode sidste år. Og en stigning på tre procentpoint i forhold til første kvartal 2023. Pakkeshop og hjemmelevering er mest populære, men pakkeshoppen øger forspringet. Dette er godt nyt for de mange butikker, der har gjort pakkeshopservicen til et middel til at trækker kunder ind i butikken. 

Ny rangorden blandt danskernes favorit webshop 

Zara er for første gang med i Top 10. Shein er rykket fire pladser op. Zalando er fortsat danskernes favorit webshop, men har fået konkurrence af flere webshops, hvor der primært sælges tøj og sko. Seks ud af danskernes Top 10 i Q2 sælger tøj og sko. 

Fysiske butikker er ikke så vigtige for onlineforbrugeren 

For onlineforbrugeren er det ikke vigtigt, at webshoppen har en fysisk butik også – det er langt vigtigere, at webshoppen har et godt online ry, især for de unge. Det parameter falder med to procentpoint til 28% i forhold til, hvad forbrugeren oplever som et trygt købsparamenter. 

Webshoppen skaffer nye kunder, og de er loyale  

31% af de danske onlineforbrugere handlede hos virksomheden for første gang, det er tydeligvis en vigtig ”ny kunde rekrutteringskanal” og en vigtig en. Da onlineforbrugere er loyale og næsten 70% af dem laver genkøb.

Relateret indhold