SMV:pulje -Efterår 2022

06.11.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Få overblik på efterårets SMV:Puljer her

Erhvervsstyrelsen har en række tilskudsmuligheder for SMV’er, der gerne vi i gang med at sælge mere digitalt. Efterårets puljer har særligt fokus på virksomheder, der er ramt af tab på grund af Brexit og på digital sikkerhed.

Bemærk, at første pulje åbner på mandag d. 7. november, og at det er først til mølle. DI giver dig et overblik her:

To puljer til rådgivning og e-handel

Virksomheder, der er ramt af Brexit kan få særlig støtte. Støtten er på 100.000 kroner, og der er to puljer. Den ene er målrettet rådgivning om e-commerce, og den anden er til generel rådgivning og afklaring.

Puljen til rådgivning om e-eksport åbner på mandag d. 7. november, og du kan finde mere information her: Få styrket din e-eksport: Tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning | SMV:Digital (smvdigital.dk)

Den anden pulje er til generel rådgivning, og den åbner d. 28. november, og du kan finde mere info her:Tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr. | SMV:Digital (smvdigital.dk)

For begge puljer gælder det, at det er for virksomheder, der har mellem 2 og 249 årsværk og en årlig omsætning på minimum to mio. Desuden skal man kunne dokumentere et tab på mindst 25.000 kroner over de sidste to år på grund af Brexit.

Tilskud til ny teknologi

Virksomheder, der er påvirket af Brexit kan få helt op til 500.000 kroner til ny teknologi og e-commerceløsninger. Der er tale om 450.000 kroner til teknologi og it og 50.000 til rådgivning.

Her er kravet også mellem 2 – 249 årsværk og en omsætning på minimum to millioner. Desuden skal man kunne dokumentere et tab på mindst 25.000 kroner over de sidste to år på grund af Brexit.

Puljen åbner d. 28. november, og du kan læse mere her: Investerings- og rådgivningsstøtte på op til 500.000 kr. | SMV:Digital (smvdigital.dk)

Tilskud til sikkerhed og databehandling

Få op mod 50.000 kroner i støtte til rådgivning om digital sikkerhed og ansvarlig databehandling, og forløbet kan køres sideløbende med et andet projekt hos SMV:Digital.

Det kræver mellem 2 – 249 årsværk og en omsætning på minimum to mio. årligt. Puljen er allerede åben for ansøgninger:

Digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse: Tilskud på 50.000 kr. til privat rådgivning | SMV:Digital (smvdigital.dk)

Kontakt dit lokale erhvervshus, hvis du ønsker hjælp til at søge.

Skal Dansk Industri hjælpe med dit online salg? 

Drømmer du om at indtage ny markeder og komme i gang med e-eksport? Så kan DI hjælpe. Vi har lokale kontorer på Danmarks største vækstmarkeder og viden om international handel, e-commerce og e-eksport.

Du kan få hjælp til at vækste din virksomhed online hos Dansk Industri. Vi udgiver analyser og guides hvor online salg er i fokus.

 

Brexit, Eksport, e-commerce