Hvad den nye digitale rapport fra Reuters, kan lære os fra salg og marketing
En ny digital rapport fra Reuters er netop udkommet med status på medier, journalistik, trends indenfor teknologi og forudsigelser for 2023. Data fra 303 ledende og ansvarshavende medarbejdere indenfor journalistik, samt medier fra 53 lande er blev spurgt ind til status og hvordan de ser fremtiden i mediebranchen.
Du tænker måske, hvad har mediebranchen med mig at gøre. Jeg sælger drikkevarer eller reservedele til maskiner. Det har noget med dig at gøre, hvis du ønsker, at dine eller virksomhedens budskaber skal ud til folk. Så læs med her.
Hvad der rammer medierne, rammer også os andre
Hvad der sker i mediebranchen, bliver ikke i mediebranchen. Det rammer os andre på forskellig vis. Vi, der arbejder med salg og marketing via digitale kanaler, skal især lægge mærke til hvilke greb, formater og distributionskanaler medierne tyr til. De sætter normen for, hvordan vi konsumerer indhold online, så ved at følge med sikrer vi os, at vi forbliver aktuelle.
Tre nedslag i Reuters digitale rapport, der er brugbare for onlinesalg
Her er tre nedslag i den nye digitale rapport fra Reuters, som er værd at notere sig.
- Medierne satser mere på TikTok, mindre på Facebook og Twitter.
Når de gør det, er det fordi TikTok er det medie, som vil give mest retur i form af synlighed (reach) og i forhold til at nå de målgrupper de sigter efter – hvilket både er nutidens og fremtidens forbrugere. - Medierne vurderer, at søgningerne i stigende grad flytter på de sociale medier
I mange år har virksomheder, arbejdet med deres synlighed i Google. De har sørget for at ligge højt på relevante søgninger og sørget for, at være listet i Google Map, så fx den lokale butik, restaurant, elektriker eller revisor, bliver fundet når fx søgetermen ”revisor nær mig” bliver tastet.
Nu ser det ud til, at Google ikke længere er ene-ejer af den lokale søgning, faktisk taler medie-cheferne om skiftet til social søgninger.
En Google-chef afslørede for nylig, at 40% af de unge nu går til Instagram eller TikTok, frem for at bruge Googles egne søge- eller kortprodukter, når de leder efter et sted at spise iflg. Reuters Institute
Instagram-søgninger er gearet til at hjælpe folk med at holde sig opdateret om trends, samt rejser og mode, mens Snapchats kort er optimeret til lokale forretninger, en funktion Google ellers har haft for sig selv i mange år og i øvrigt en funktion, der er til glæde for mange små og lokale virksomheder med salg til nærmiljøet.
Læs også: Social Commerce er en mega trend
Dette skifte sker også, når unge søger opdateringer på nyhedsstof, da yngre brugere går på sociale medier og anvender opdagelsesfunktioner såsom hashtags og samlinger. Det giver dem den seneste udvikling i fx Ukraine.
Hvad betyder den bevægelse for de danske marketingafdelinger? – det betyder, at virksomhederne skal sørge for, at de på samme måde som de arbejder med søgeoptimering i Google, skal arbejde med søgeoptimering på sociale medier - men her sker det gennem hashtags og opdagelsesfunktionen. - Indholdsformatet bevæger sig mod audio, video og lokale nyhedsbreve.
Hvad betyder det, for de danske salg- og marketingafdelinger? Det betyder, at vi som medieforbrugere i stigende grad responderer mere på indhold der serveres i video eller i audioformater som fx podcast.
Når medierne går den vej, bør du også overveje at gå den vej med de budskaber du skal bringe ud til kunderne. Kundernes præference for at holde sig opdateret og modtage inspiration, ændrer sig ikke, om der er tale om nyhedsbudskaber eller kommercielle budskaber.
Du skal naturligvis stadig være opmærksom på, hvad mediets styrke og præmis er. En podcast er fx god til at branding, uddannelse og inspiration – men mindre god til at konvertere til salg eller tilmeldinger til events.
Flere medier taler i rapporten om øget investering i niche nyhedsbreve fx med lokalstof. Det gode og stærkt kurateret nyhedsbrev ser medie-cheferne en lys fremtid i.
Er det en god nyhed for de danske e-commerce teams og de danske marketingafdelinger? Ja, det er det. E-mail er på tværs af brancher, det medie der er bedst til at konvertere brugerne til kunder, tilmelding eller salg.
Hvor sociale medier er gode til at nå bredt ud til mange mennesker, er e-mailen en suveræn mester i at konvertere brugeren. Derfor er det værdifuldt, at have stærke e-maillister med kunder og potentielle kunder, der har en interesse i at høre fra dig.
Men du skal være opmærksom på, at vi fremover skal tænke endnu mere i niche nyhedsbreve, hvor brugerne er segmenteret i interesse. Dette for at vi kan fastholde vores nyhedsbreve-modtagere og holde dem engageret. Det ligger der et arbejde i, men det er godt nyt, at verdens mediechefer stadig spår en god fremtid for nyhedsbreve både som kanal og indholdsform. Du kan roligt satse på dit nyhedsbrev.
Læs også: fem e-commerce taktikker du får brug for i 2023
Et Human Touch
Der er andre spændende indsigter fra rapporten. Ikke kun hvilke kanaler og indholdsformer mediecheferne tror på, men også at en ny tendens vinder ind med at tilføre artiklerne et ”human touch”. Det betyder, at journalisten ikke behøver at være en anonym og objektiv fortæller, men gerne må starte med en anekdote eller personlig vinkel til den historie han eller hun nu vil fortælle. Flere medier har lanceret personlige nyhedsbreve, hvor afsenderen er fra en af redaktørerne. På den måde ved man jo så også, at det ikke er en artikel der er skrevet af chatGPT.
E-eksportdagen - Få dit onlinesalg over grænsen
E-eksport er en enestående mulighed for danske virksomheder, der med nye online salgskanaler kan komme hurtigt over grænsen og få adgang til nye kunder og nye markeder. Hør om trends indenfor e-eksport salg, lær af dygtige danske e-eksportører og bliv klædt på til at indtage nye markeder af internationale specialister fra Dansk Industri.