Ny analyse viser, hvorfor udenlandske markedspladser vinder danske forbrugere
På danskernes Top 10 favoritwebshop for andet kvartal 2023, er seks ud af 10 webshop af udenlandsk oprindelse. DI og Epinion har undersøgt trenden, der viser, at danskerne i stigende grad handler i udenlandske webshop.
I denne Trend-analyse zoomes der ind på online globale markedspladser, dvs. webshops hvor egen producerede varer, ikke er det primære salg, som det fx er hos Shein og H&M. Analysen svarer bl.a. på, hvorfor danske forbrugere handler på udenlandske online markedspladser, hvad de køber og hvilke markedspladser, som de kender bedst.
Hvilke online markedspladser kender danskerne bedst?
Zalando har med 88% i kendskab, en meget høj kendskabsgrad blandt danske online forbrugere. Boozt.com følger stærkt efter med 77% og eBay er nummer tre med 71% i kendskab blandt danske online forbrugere.
Men hvor handler de danske forbrugere så, når de handler på udenlandske online markedspladser? 37% af de danske onlineforbrugere har handlet på tyske Zalando indenfor de seneste seks måneder. 15% hos svenske Boozt.com og 8% hos den tyske version af Amazon.
Den tyske Amazon er den af Amazon´s europæiske platforme, som danskerne handler mest på. Den britiske version, amazon.co.uk, er med 56% i kendskabsgrad, dog den Amazon platform som de danske online forbrugere kender bedst. Den britiske version har seks procentpoint mere kendskab hos danskerne, end den tyske version og hele 24 procentpoint mere kendskab end den svenske version.
Er Amazon i Danmark?
I mange år har danske virksomheder frygtet, at Amazon kom til Danmark. Men er Amazon her ikke allerede, når den indgår i Top 10 over danskernes favoritwebshop og hvorfor gør den egentlig det?
Hvad kan Amazon, Zalando, Wish, CDON og Boozt, som en danskejede markedspladser eller webshop ikke kan, ifølge de danske forbrugere?
De kan tydeligvis både levere på pris og det store udvalg. Wish vinder med 68% på prisen, AliEkspress ligger nummer to med 59%. 3% af danskerne har de seneste seks måneder handlet på Wish og 5% har handlet på AliEkspress.
Zalando vinder på både pris (34%) og udvalg (32%). Svenske Amazon, kan desuden også levere hurtigt (29%) og give en tryg betalingsoplevelse (20%).
Læs også: Danskernes e-commerce tracker – Q2
Hvad køber de?
Danskerne køber lidt af hvert på markedspladserne, men mest tøj hos Zalando, Boozt.com, Wish, Amazon og eBay. Bøger på CDON og Amazon. Elektronik hos Amazon, CDON, eBay og AliEkspress. Tyske Amazon er bedst til køb af personlig pleje. eBay (11%) og Wish (7%) har næsten salg af cykler og biludstyr for sig selv med.
Download analysen og få mange flere detaljer.
Download analysen her
I denne Trend-analyse zoomes der ind på online globale markedspladser, dvs. webshops hvor egen producerede varer, ikke er det primære salg, som det fx er hos Shein og H&M. Analysen svarer bl.a. på, hvorfor danske forbrugere handler på udenlandske online markedspladser, hvad de køber og hvilke markedspladser, som de kender bedst.