AI & Metaverse – her er top fem brugsscenarier
Salen var fuld, faktisk måtte billetsalget lukke flere dage før tid. Mange gæster kom langvejs fra. Skoler, produktionsvirksomheder, rådgivere, teknologivirksomheder, mediefolk, detaillister og andre brancher kom for at være med til Dansk Industris anden Nordic AI & Metaverse Summit, som branchefællesskaberne DI Rådgiverne, DI Digital, DI Handel, DI Kreative Erhverv og DI e-commerce i samarbejde med Copenhagen Institute for Future Studies stod bag.
Metaverse-kortet
Rammen for konferencen er et oversigtskort som mediet Mandag Morgen og Copenhagen Institute for Future Studies har lavet med de teknologier, som udgør begrebet, eller retningen om man vil, for metaverse.
Kilde: The metaverse map - Copenhagen Institute for Future Studies og Mandag Morgen
Top fem brugerscenarier af metaverse teknologi
Konferencen kom omkring de fem mest typiske brugerscenarier, som vi ser lige nu, hvor virksomheder gør brug af ny teknologi indenfor metaverse.
1: Produktivitet
Virksomheder oplever, en mere effektiv kommunikation. Vi så et eksempel fra tech-virksomheden og DI-medlem Virsabi, hvor de har opgraderet Semco Maritime til det nye Teams med Microsoft Mesh. Det gør, at kundemødet bogstaveligt talt kan foregå på boreplatformen, før at den er bygget – men på det stadie, hvor kunde og leverandør, har brug for at se den færdige løsning for sig og vende forskellige designløsninger, inden design beslutninger træffes.
På billedet: Martin Ejlskov Hansen, Head of Innovation, Semco Maritime tv. & Jens Lauritsen, Chief Product Officer, Virsabi th.
2: Kunde engagement
Vi så eksempler på, hvordan Adobe, løser udfordringen, som e-commerce teams står med i forhold til, at de skal levere mere indhold, hurtigere og i større skala. Dette i takt med at virksomheder sælger til flere kundegrupper og på flere markeder, mens teamet bag stadig består af de samme tre mennesker, der nu skal levere personaliserede indhold i tusindvis. Teknologien giver kreativiteten flere strenge at spille på, men løser også det konkrete ”time-to-market” problem, at produktet skal hurtigere ud og præsenteres med personaliseret indhold, for at vinde plads i kundernes digitale kurv.
På billedet: Johan Lopes Helgesson, Principal Solutions Consultant, Adobe
3: Marketing
Vi så Coca Colas Y3000 AI-generede kampagne, der er blev udråbt til at være årets bedste eksempel på, hvordan AI kan bruges kreativt og virker i forhold til at kunne få de kræsne teenagers opmærksomhed.
På billedet: Tao Legene Thomsen, Creative Director, Innovation, VICE Iberia Media Group
4: Simulation
Vi så Volvo og Siemens, der med metaversefabrikker sparer tid på produktudvikling gennem virtuelle prototyper og digitale tvillinger.
På billedet: Nikolaj Kyhn, Head of Siemens Xcelerator & Digital Services, Siemens
5: Uddannelse og træning
Vi så live demonstrationer fra Virsabi, hvordan metaverse med virtuelle verdner skaber rum, hvor nye medarbejdere kan oplæres, eller kunder kan få produkt demonstrationer og meget mere.
Ups and downs
Konferencen gav os dagen igennem mange eksempler på, hvordan teknologien anvendes og skaber værdi allerede i dag. Men der er både ups and downs, som Peter Hesseldahl fra Mandag Morgen udtrykte det. Et eksempel på det er, at fire ud af fem NFT (Non-fungible token) kollektioner blev aldrig solgt og står værdiløst tilbage på den digitale hylde.
Bekymringer
Der blev også plads til at vende bekymringerne. For hvad gør vi med deepfakes?
Altså den nye smarte videoteknologi, som kan få Niels Lunde til at tale kinesisk og Obama til at tale om tilbud i den lokale brugs. Hvordan kan vi så stole på, at det, vi ser, er rigtigt?
Hvordan skal virksomheder være i denne verden på en troværdig måde? Hvilke etiske dilemmaer står vi over for, og hvordan håndterer vi dem?
Hvordan sikrer vi os, at Europa ikke ender med at være dem, der står med alle reguleringerne, mens resten af verden spurter af sted og vinder, fordi de finder smartere måder at udvikle og handle på?
Med besked fra DI Digital og EU kommissionen
Branchedirektøren fra DI Digital Camilla Ley Valentin, havde heldigvis en besked med fra EU-kommissionen om, at det er besluttet, at man ikke vil regulere virtuelle verdner. Hos DI glæder vi os samtidig over, at Europa har besluttet at stå sammen om at empower industriens øko-systemer, så vi kan vinde gennem brug af ny teknologi og komme stærkt igennem udviklingen.
Se med
Vi frigiver i løbet af februar videointerview med flere af konferencens talere på DI e-commerces Linkedin-side her. Få allerede lidt af det i videoen nedenfor.