Natarbejde
Der har i mange år været en udbredt brug af natarbejde i Danmark og det har længe været kendt at natarbejde kan have en negativ virkning på de mennesker der udfører det. I Danmark har vi lovgivning om natarbejde og helbredskontrol. For medarbejdere omfattet af en overenskomst kan der være særlige krav om natarbejde og helbredskontrol.
Natarbejde og helbredskontrol
I Danmark er der tale om natarbejde, hvis en medarbejder udfører 3 timer eller mere af sin daglige arbejdstid, i tidsrummet fra kl. (22.00) 00.00 til kl. 05.00, eller hvis medarbejderen inden for en periode på 12 måneder udfører 300 timers arbejde i dette tidsrum.
I Danmark er det lovpligtigt, at virksomheder tilbyder medarbejdere, der skal arbejde om natten, en gratis helbredskontrol, inden de påbegynder natarbejdet og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Læs mere om de generelle regler for natarbejde og helbredskontrol her: Natarbejde og helbredskontrol - DI (danskindustri.dk).
Find en arbejdsmiljørådgiver, der tilbyder helbredskontrol ved natarbejde.
Medarbejdere omfattet af en overenskomst
For de fleste medarbejdere, der er omfattet af en af de overenskomster som DI er part i, skal virksomheden tilbyde alle medarbejdere, der skal arbejde om natten en gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse som natarbejdere. Derudover skal medarbejdere, der allerede arbejder om natten, tilbydes en gratis helbredskontrol mindst hvert andet år.
Det gælder bl.a. medarbejdere, der er omfattet af Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Fællesoverenskomsten og Træ- og Møbeloverenskomsten.
Helbredskontrollen betales af virksomheden, og medarbejderen bestemmer selv, om de ønsker at gennemføre helbredskontrollen eller ej. Oplysningerne fra helbredskontrollen tilhører medarbejderen og sendes ikke videre til hverken virksomheden eller andre.
Hvis helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer virksomheden herfor.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2023 aftalte langt de fleste overenskomstparter på det private område, at virksomhederne bør følge NFA’s anbefalinger, herunder hvad virksomheder, der ikke følger anbefalingerne, skal gøre. I samme forbindelse blev der aftalt særlige overenskomstregler for gravide natarbejdere. Læs mere herunder.
Særlige overenskomstregler for natarbejde og helbredskontrol
I 2020 udarbejdede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en række nye anbefalinger for natarbejde:
- Højst 3 nattevagter i træk
- Højst 9 timer ad gangen
- Mindst 11 timer mellem to vagter
- Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risikoen for spontan abort og andre graviditetskomplikationer
Særlige regler, hvis arbejdstiden ikke overholder NFA's anbefalinger om natarbejde
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2023 aftalte langt de fleste overenskomstparter på det private område, at virksomhederne bør følge NFA’s anbefalinger, herunder hvad virksomheder, der ikke følger anbefalingerne, skal gøre. I samme forbindelse blev der aftalt særlige overenskomstregler for gravide natarbejdere.
Overholdes anbefalingerne ikke, skal natarbejderne bl.a. tilbydes en årlig helbredskontrol, der er obligatorisk hvert andet år. Herudover skal den sundhedsfaglige, der foretager helbredskontrollen, foretage en udvidet helbredskontrol af de natarbejdere der er fyldt 50 år. I skal desuden gennemføre en årlig APV, der er rettet mod natarbejde, hvor risici og kortlægning af natarbejdet identificeres, vurderes og prioriteres.
Læs mere herom under punktet ”Hvad skal vi gøre, hvis vi ikke overholder anbefalingerne?” her: I dybden med natarbejde - Spørgsmål og svar til arbejdsgivere - DI (danskindustri.dk).
Læs mere om hvilke særlige krav, der stilles til helbredskontrollen i overenskomsterne, og hvordan den skal gennemføres i praksis her: I dybden med natarbejde - Spørgsmål og svar til arbejdsgivere - DI (danskindustri.dk).
Særlige regler om gravides natarbejde
Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at virksomheden skal sikre, at arbejdet tilrettelægges, så gravide ansatte højst har natarbejde én gang om ugen. Hvis virksomheden ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse, har den gravide ret til fravær og omfattes dermed af barselsrefusionsreglerne.
Reglerne skal ses i forlængelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs anbefaling om, at gravide maksimalt bør have én ugentlig nattevagt. Anbefalingen har afsæt i forskning, der viser, at gravide med mere end én nattevagt om ugen har øget risiko for ufrivillig abort og andre graviditetskomplikationer.
For de fleste medarbejdere, der er omfattet af en af de overenskomster som DI er part i, er det desuden aftalt, at gravide ikke må have mere end én nattevagt om ugen. Hvis det ikke er muligt at finde alternative arbejdstider til den gravide, skal den gravide have fri med løn. På de fleste overenskomster er der tale om fri med betaling svarende til betaling under graviditetsorlov.
Natarbejde ud over en nattevagt om ugen er omfattet af barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og der således vil være adgang til refusion jf. barselslovens § 20, hvis det ikke har muligt at finde alternative arbejdstider til den gravide. Den gravide skal i så fald have løn.
Læs mere på I dybden med natarbejde - Spørgsmål og svar til arbejdsgivere - DI (danskindustri.dk) under punkterne ”Må gravide udføre natarbejde?” og ”Hvad skal vi gøre, hvis en af vores natarbejdere er gravid?”
Læs mere om Betaling ved graviditet og barsel - rådgivning til virksomheder - DI - DI (danskindustri.dk)