Arbejdsmiljøpuljen reduceres i 2023 med 81 millioner kr. som følge af en ny bred politisk aftale i Folketinget.

Foto: Colourbox
17.10.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Støttepulje til arbejdsmiljørådgivining reduceres i 2023

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der blandt andet sikrer Arbejdstilsynet en uændret økonomi for 2023. Til at finansiere aftalen tages 81 mio. kr. fra Arbejdsmiljøpuljen.

I 2021 blev Arbejdsmiljøpuljen med 100 mio. kr. årligt til forebyggelsesinitiativer i små og mellemstore virksomheder åbnet. Den skal i perioden 2021 til 2023 uddele tilskud til private virksomheder (max 100 ansatte) og offentlige arbejdspladser (max 50 ansatte) til arbejdsmiljørådgivning, fysisk træning og afprøvning af tekniske hjælpemidler.

Med den brede politiske aftale i Folketinget må det forventes, at beløbet reduceres i 2023, når 81 millioner kr. tages fra puljen for at finansiere aftalen.

Læs mere om aftalen: Forståelse om arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen mod social dumping (bm.dk).

Der er stadig midler tilbage i puljen for 2022, og virksomheder, der overvejer at søge tilskud, opfordres fortsat til at hente rådgivning herom hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

DI forventer midlerne fordelt efter de nuværende kriterier og efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere om Arbejdsmiljøpuljen: Arbejdsmiljøpulje til forebyggelse af nedslidning (at.dk).

Hvad kan I søge om tilskud til?

Der kan søges om støtte til projekter med rådgivning fra autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvor rådgivningen tilpasses den enkelte virksomheds behov og kan f.eks. bestå i hjælp til, at virksomheden får kortlagt behov i forhold til aktuelle fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblematikker.

Der kan herudover søges om støtte til sundhedsfremme i form af fysisk træning på arbejdet samt leje og  afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø samt reducere risici for arbejdsulykker.

Anders Just Pedersen

Anders Just Pedersen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3686
  • Mobil +45 2949 4549
  • E-mail ajp@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.