I sommermånederne kan temperaturen på arbejdspladsen stige, og derfor er det vigtigt at skabe et godt indeklima.

Foto: Colourbox
30.06.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Sommervarme på arbejdspladsen

I sommermånederne, hvor solen står højest og er varmest, er det vigtigt at skabe et godt indeklima på arbejdspladserne. Vi rammes på forskellig vis afhængigt af arbejdsfunktion og lokaler.

Temperaturen på en arbejdsplads bør som udgangspunkt ikke overstige 25°C. Generelt rådes der til en temperatur på 20-22°C ved stillesiddende arbejde. 

Der kan være situationer, hvor temperaturen overstiger 25°C, og i disse tilfælde skal situationen undersøges, og temperaturen nedbringes. 

Når temperaturen kommer over 25°C

Arbejdstilsynet oplyser, at de under særlige klimaforhold, som f.eks. hedebølge, accepterer, at temperaturen kan komme over 25°C i lokaler, når det er meget varmt udenfor.

Lamper, mennesker og maskiner kan også få temperaturen til at stige i lokalet. Her kan for høje temperaturer f.eks. skyldes belysningen, mange mennesker i lokalet, maskiner, skærme eller solskin gennem store vinduer, der ikke er afskærmet.

Virksomheden bør tage forholdsregler og træffe nødvendige foranstaltninger, der sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare, når temperaturen nærmer sig 25°C.

Tilrettelæg arbejdet, så der i videst muligt omfang tages højde for påvirkninger fra varmen:

  • Afskærm vinduer og reguler ventilationssystemet bedst muligt.
  • Sørg for, at det er muligt at drikke rigeligt med vand.

Læs mere om temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder (at.dk)

Huskeliste

Temperaturen på arbejdspladsen bør ikke overstige 25°C.

Hvis temperaturen overstiger 25°C, bør situationen undersøges, og temperaturen nedbringes ved f.eks. afskærmning af vinduer, tilførsel af kølig luft til arbejdspladsen m.m.

Ved udendørs arbejde i høj varme bør den ansatte være iført solbeskyttelse,  f.eks. solcreme og eventuelt hovedbeklædning.

Udendørs arbejde

Hvis arbejdet foregår udenfor, skal arbejdet tilrettelægges således, at der kan tages højde for ekstrem varme og for skadelig påvirkning fra solen.

Undgå helst solens direkte stråler, beskyt huden ved at dække den til og anvend hovedbeklædning, hvor det er muligt, og såfremt arbejdet tillader det.

Anvend beskyttende solcreme og sørg for at drikke rigeligt med vand.

Læs mere om solbeskyttelse ved udendørs arbejde (at.dk)


Temperaturer på arbejdspladsen

  • Minimum 18°C ved stillesiddende og stillestående arbejde.
  • Minimum 15°C ved let fysisk arbejde.
  • Minimum 10°C ved hårdt fysisk arbejde.
  • Maksimum 25°C ved stillesiddende arbejde.

 

Bent Horn Andersen

Bent Horn Andersen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3774
  • Mobil +45 2229 0289
  • E-mail bhan@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.