Formålet med Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) prisuddeling er at fremhæve enestående eksempler på virksomheder, der aktivt forebygger arbejdsmiljørisici i forbindelse med indførelsen af digitale systemer på arbejdspladsen. 

Foto: GettyImages
19.10.23 Vi rådgiver dig Nyheder

Vind en pris for det gode arbejdsmiljøarbejde

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur uddeler en pris til virksomheder, der aktivt forebygger arbejdsmiljørisici i forbindelse med indførelsen af digitale teknologier på arbejdspladsen.

Mange virksomheder har i de senere år implementeret digital teknologi i form af automatiseringsløsninger, virtuelle assistenter, kunstig intelligens eller medarbejderapps.  

Men hvilke arbejdsmiljømuligheder og -risici opstår der, når vi byder ny digital teknologi velkommen på arbejdspladserne?  

Formålet med Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) prisuddeling er at fremhæve enestående eksempler på virksomheder, der aktivt forebygger arbejdsmiljørisici i forbindelse med indførelsen af digitale systemer på arbejdspladsen. 

EU-OSHA er på udkig efter eksempler, der viser en helhedsorienteret tilgang til arbejdsmiljøledelse, hvor både arbejdsgivere og medarbejdere arbejder sammen. Juryen vil også kigge efter tiltag, som er både bæredygtige og omsættelige. 

Vinderne bliver offentliggjort i april 2025 ved en prisoverrækkelse, der hylder alle de deltagende organisationers opnåede resultater.

Ansøgningsfrist er den 15. februar 2024.

 

Læs mere og ansøg

Læs mere om prisuddelingen (at.dk)

Hvis du vil indstille din virksomhed til en pris, skal du udfylde en ansøgningsblanket og sende den til at@at.dk.
Find ansøgningsblanketten her.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.