En ny ekspertgruppe skal i de kommende tre år forebygge alvorlige arbejdsulykker.

Foto: GettyImages
06.02.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Ny ekspertgruppe skal forebygge alvorlige arbejdsulykker

Beskæftigelsesministeren har nedsat en ny ekspertgruppe, der skal arbejde med at forebygge alvorlige arbejdsulykker i de kommende tre år.

Det skal være sikkert at gå på arbejde, og ingen skal komme til skade under arbejdet.  

Det skal en ny ekspertgruppe være med til at sikre. Gruppen skal i de kommende tre år analysere og samle viden om emner, der kan være med til at forebygge alvorlige arbejdsulykker. 

I 2022 var der en stigning i antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker sammenlignet med de foregående år. Det fik forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 til at reagere, og derfor har de nu nedsat en ekspertgruppe som en del af en handlingsplan mod arbejdsulykker. 

Fra 2024 til 2026 vil ekspertgruppen kigge på én type af arbejdsulykker hvert år for at finde årsagen til ulykkerne i de pågældende brancher. Hvert år udarbejdes der en rapport på baggrund af de fund, gruppen har gjort sig vedrørende den specifikke type arbejdsulykke samt anbefalinger til, hvordan ulykkerne kan forebygges.   

I 2024 vil ekspertgruppen fokusere på alvorlige arbejdsulykker inden for landbruget, som er en af de brancher, hvor flest ansatte kommer alvorligt til skade.  

Læs mere om den nye ekspertgruppe (bm.dk) 

Anders Just Pedersen

Anders Just Pedersen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3686
  • Mobil +45 2949 4549
  • E-mail ajp@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.