Omklædning var med i lønnen
Et forbund krævede, at medarbejderne i en produktionsvirksomhed skulle have ekstra betaling for den tid, de brugte på at klæde om før og efter arbejde. En faglig voldgift frifandt virksomheden, da omklædningstiden allerede blev aflønnet gennem lønnen for den effektive arbejdstid.
Omklædning på arbejdspladsen
En produktionsvirksomhed havde på to af deres ferskvarecentre ikke til praksis at betale særskilt løn for omklædningstiden.
Det betød, at medarbejderne først stemplede ind, når de var klædt om. Medarbejderne stemplede desuden ud, når de var færdige med at arbejde, og dermed før de var klædt om.
Medarbejderne på de to lagre alene blev altså aflønnet for den effektive arbejdstid.
Krav om ekstra betaling
Forbundet nedlagde påstand om, at al tid, der tilbringes på arbejdspladsen som led i udførelsen af tjenesten, må anses som arbejdstid, og at omklædningstiden er en del af den effektive arbejdstid. Fagforbundet krævede derfor ekstra betaling for omklædningstiden på 10 minutter pr. arbejdsdag.
Virksomheden hævdede derimod, at da virksomheden stillede tøj til rådighed og sørgede for vedligeholdelse uden omkostning for medarbejderne, var det et naturligt krav, at omklædningen skete på virksomheden.
Derudover fokuserede virksomheden på, at det havde været en årelang praksis, at omklædningstiden ikke medførte særskilt aflønning, men at den overenskomstmæssige timeløn for den effektive arbejdstid tog højde for dette.
Omklædningstiden skulle ikke aflønnes særskilt
Dommeren fandt, at omklædningstiden var at betragte som arbejdstid, idet det er et krav i den gældende overenskomst, at omklædning sker på arbejdspladsen, og den langvarige praksis ikke tidligere havde givet anledning til uoverensstemmelser.
Dommeren fandt i forlængelse heraf, at der var taget højde for omklædningstiden i lønnen for den effektive arbejdstid, og medarbejderne havde derfor ikke krav på ekstra betaling for tiden til omklædning.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Faglig voldgift afgørelse af 02/05/22 i sag nr. FV2020.88.
DI's råd
Sagen viser, at der ikke er noget til hinder for at aftale, at lønnen for den effektive arbejdstid også skal dække omklædningstiden.
Det er dog en betingelse, at timelønnen for den samlede nødvendige tid på arbejdspladsen opfylder overenskomstens mindstebetalingssatsser.