Foto: Colourbox
05.02.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Fritvalgsopsparing på byggeriets område stiger 1. marts 2024

Husk, at tilskuddet til fritvalgskontoen, den særlige opsparing og SH- og feriefridagskontoen på byggeriets område forhøjes med virkning fra 1. marts 2024.

HK-overenskomsten og Teknikeroverenskomsten

Til medarbejdere, herunder elever, omfattet af HK-overenskomsten og Teknikeroverenskomsten på byggeriets område, skal der betales bidrag til en fritvalgsopsparing.

Bidraget forhøjes med virkning fra 1. marts 2024 fra 7 pct. til 9 pct. og beregnes af den A-skattepligtige løn.

Funktionærlignende ansatte på byggeriets timelønsoverenskomster

Til medarbejdere ansat på funktionærlignende ansættelsesvilkår efter timelønsoverenskomsterne på byggeriets område skal der betales bidrag til den særlige opsparing.

Bidraget forhøjes med virkning fra 1. marts 2024 fra 7 pct. til 8,8 pct. og beregnes af den ferieberettigede løn.

På malerområdet har medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår ikke ret til særlig opsparing.

Elever efter timelønsoverenskomsterne

Til elever, der er ansat i henhold til timelønsoverenskomsterne på byggeriets område, skal der ligeledes betales bidrag til den særlige opsparing.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2024 indgår, forhøjes bidraget fra 3 pct. til 5 pct. og beregnes af den ferieberettigede løn.

På malerområdet skal der ikke betales særlig opsparing til eleverne.

SH- og feriefridagskontoen

Til medarbejdere omfattet af timelønsoverenskomsterne på byggeriets område stiger SH- og feriefridagsbetalingen til 14,70 pct. fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2024 indgår. Beløbet beregnes af den ferieberettigede løn.

På malerområdet stiger SH- og feriefridagsgodtgørelsen den 1. marts 2024 til 14,55 pct. Godtgørelsen beregnes af den ferieberettigede løn.

OBS

Nyheder om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheden. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheden.

Publikationer

Lønoversigt for byggeriets overenskomster

Hent

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.