Foto: Colourbox
22.01.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Ændret ansøgningsproces for tilskud til befordring ved AMU-kurser

Coronanedlukningen betyder, at nogle AMU-kurser, f.eks. nogle certifikatkurser, fortsat gennemføres ved fysisk fremmøde hos kursusudbyderen, mens andre kurser gennemføres som fjernundervisning. Tilskuddet til befordring er knyttet til, at kurset gennemføres hos udbyderen, hvorfor der skal skelnes mellem, om kurset gennemføres hos udbyder eller ej.

Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet ændret på regler for at modtage befordringsgodtgørelse til AMU-kurser med fysisk deltagelse under coronanedlukningen. Det vedrører f.eks. certifikatkurser, hvor kursisterne gennemfører hele eller dele af forløbet hos kursusudbyderen. I får derfor ikke længere automatisk udbetalt befordringsgodtgørelsen, selv om I har søgt den via efteruddannelse.dk.

I skal henvende jer til den udbyder, der har stået for AMU-kurset, for at sikre udbetaling af tilskuddet til befordring.

I skal sende oplysninger om:

  • kursusnavn
  • antal
  • kursets start- og slutdato
  • medarbejdernes navn og CPR-nr.  

DI er i dialog med Børne- og Undervisningsministeriet for at få ændret denne nye proces, som vurderes at være administrativ tung for virksomhederne. Ligesom det er oplevelsen, at der ikke er sendt information direkte til virksomhederne om denne nye ændrede procedure, så de kan agere under hensyntagen til disse forhold.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.