Bestyrelsesudvikling
I DI kan du få rådgivning til at sammensætte og udvikle virksomhedens bestyrelse. Hvad laver en professionel bestyrelse, hvilke kompetencer har det gode bestyrelsesmedlem og hvordan sikrer man et god samarbejde i bestyrelsen?
Stærke bestyrelser skaber værdi
I en tid, hvor kompleksitet og forandring præger erhvervslivet, er en engageret bestyrelse afgørende for virksomhedens fremtid. Godt bestyrelsesarbejde handler om at skabe retning, styrke ledelsen og understøtte langsigtede ambitioner – ikke blot om at føre tilsyn. Det kræver blik for de muligheder og udfordringer, der driver forretningen, og evnen til at stille de rigtige spørgsmål på rette tid.
Når bestyrelsen balancerer indsigt, integritet og nytænkning, opstår det stærke samspil mellem ledelse og bestyrelse, der flytter virksomheden fremad. Med åben dialog og konstruktiv sparring kan bestyrelsen frigøre potentialer, der både styrker virksomheden og bidrager til samfundet.
Hos DI står vi klar med viden, netværk og rådgivning, der sætter dig i stand til at løfte bestyrelsesarbejdet til et nyt niveau – for stærke bestyrelser skaber fremtidens virksomheder.
-
Selskabets værdiskabelse
Fokuser på, hvordan bestyresen bidrager til virksomhedens overlevelse og vækst - både på kort og lang sigt.
-
Strategi
Sørg for, at at virksomhedens retning er klar og udfordr strategien løbende for at sikre fremtidssikring.
-
Sucession
Garanter, at ledelsen - både direktion og bestyrelse - er robust, og at der er klare planer for ledelsessikring.
-
Styring
Hav styr på økonomi, rapportering og risici. Kend virksomhedens aktuelle og fremtidige økonomiske situation.
-
Social
Skab gode sociale forhold, styrk engagement i lokalsamfundet og vær ansvarlig over for medarbejdere - også for at understøtte de øvrige S'er.