Vi rådgiver dig

EU’s forordning mod skovrydning

Skovrydningsforordningen (EUDR) har til formål at minimere EU’s bidrag til skovrydning og skovforringelse. Få en kort intro herunder og dyk ned i vejledningen  gennem linkene   i bunden af siden.

EU’s ministerråd godkendte i slutningen af juni 2023 en ny EU-forordning, der skal sikre skovrydningsfrie værdikæder. Forordningen stiller skærpede krav til handel med træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao, oksekød og gummi samt en række afledte produkter.

Med forordningen må de omfattede produkter kun omsættes på EU’s indre marked eller eksporteres, hvis de:

  • er dokumenteret fri for skovrydning og skovforringelse
  • overholder lovgivningen i producentlandet og
  • er omfattet af en erklæring med eksempelvis præcise geografiske koordinater for de jordområder, hvor varen er produceret.

Forordningen kom som en integreret del i EU’s ”Grønne Pagt” om fremme af biodiversitet og klima og er ikke en del af den aktuelle omnibus indsats i EU. 

Hvem er omfattet og hvornår?

Forordningen gælder fra 30. december 2026 for ikke-SMV’er og mellemstore virksomheder, og for mikro- og små virksomheder pr. 30. juni 2027.  

Oprindeligt var forordningen planlagt at skulle træde ikraft i 30 december 2025, men EU-Kommissionen er i december 2025 opnået enighed i trilog om en udskydelse med yderligere 12 måneder og en række forenklinger. Læs mere her: Deforestation: Council signs off targeted revision to simplify and postpone the regulation - Consilium

DI's rolle

DI har bakket op om, at EU tog en ledende rolle i at sikre ens rammevilkår på tværs af det indre marked i den globale kamp mod skovrydning, drivhusgasudledning og tab af biodiversitet. Vi kæmper dog både nationalt og internationalt for simplificering af de meget omfattende forordningskrav til virksomhedernes dokumentation og vejleder samtidig løbende vores medlemsvirksomheder i en proportional compliance indsats.

Er din virksomheds produkter omfattet?

Som virksomhed skal man starte med at undersøge, om virksomhedens produkter er omfattet forordningen. Du kan orientere dig i forordningens bilag 1, hvor man finder alle toldkoder for omfattede produkter. Hvis jeres produkter er omfattet, er det vigtigt at komme i gang med at undersøge jeres værdikæder og kontakte leverandører.

Se myndighedernes FAQ og vejledninger

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er udpeget som kompetent myndighed i Danmark, og på deres hjemmeside kan I finde meget mere information om forordningen, bl.a. en dansk FAQ som I finder her: FAQ om forordningen.

I finder også mere infomation og relevante vejledninger på deres hjemmeside her: EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse (EUDR) - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

 

Se EU-Kommissionens guide

Dyk dybere i de gældende krav med EU-Kommissionens guide her og deres opdaterede FAQ her.

Se Etisk Handel Danmarks casesamling om EUDR

Hos Etisk Handel Danmark kan du finde casestudier og tilhørende infografikker, der belyser forsyningskæder og virkelighedsnære forretningsscenarier, der viser, hvordan overholdelse af EU’s Skovrydningsforordning (EUDR) kan se ud i praksis, både for aktører inden for og uden for EU. Du finder casebanken her: Skovrydning - Etiskhandel

Hvad betyder det nu lige..?

Forvirret over de mange forkortelser? Her finder du en ordbog, som beskriver, hvad forkortelserne betyder.

Gå til ordbogen
Sven Pedersen

Sven Pedersen

Chefkonsulent

Rikke Bekker Henriksen

Rikke Bekker Henriksen

Seniorchefkonsulent

Særligt for medlemmer af DI Fødevarer

Simon Auken Beck

Simon Auken Beck

Chefkonsulent

Særligt for træ- og møbelindustrien (TMI)

Relateret indhold